Gå til hoved indhold
Kursus

Er du pædagogmedhjælper og overvejer du at begynde meritpædagoguddannelsen til februar 2026? Er du usikker på om du er klar til det?

Hvad får du ud af kurset?

Det drejer sig om, hvordan man læser en fagtekst, finder centrale temaer og begreber, ligeledes hvordan dette anvendes i faglige samtaler om pædagogfaglige og praksisnære problemstillinger. Vi vil også arbejde med skriftlig analyse og refleksion af en problemstilling fra praksis.

Du vil også blive introduceret til nogle af de undervisningsmetoder, der bruges på meritpædagog-uddannelsen, så du er helt klar til at begynde på uddannelsen til februar.

Fagligt indhold

  • Dag 1: Generel introduktion til hvordan kurset kan forberede dig til deltagelse på meritpædagoguddannelsen. Du vil ligeledes blive introduceret til kursets indhold og afvikling. Herudover vil du blive præsenteret for, hvordan både kurset og den kommende meritpædagoguddannelse arbejder med at koble teori på praksis. Vi vil tage afsæt i praksisnære problemstillinger og belyse disse med relevant teori.
  • Dag 2: Dagens temaer er læsning af fagtekster samt skriftlig formulering af praksisfortællinger. Du vil få præsenteret relevante læsestrategier, så du nemmere kan tilgå teoretiske tekster samt få tid og mulighed for at øve skriftlig fremstilling.
  • Dag 3: Vi arbejder videre med læsning af fagtekster. Denne dag vil fokus være på, at du får trænet skriftlig redegørelse af en tekst samt støtte til at identificere væsentlige pointer med henblik på at diskutere disse.
  • Dag 4: Denne dag vil du blive præsenteret for forskellige undervisningsmetoder som du kan møde på meritpædagoguddannelsen. Det drejer sig blandt andet om hvordan portfolio som læringstilgang kan danne ramme for dit studie.
  • Dag 5: Denne dag vil vi sætte jeres opnåede færdigheder i læsning og skrivning fra kurset i spil. Dette gøres ved at vi mundtligt og skriftligt formulerer en problemstilling fra praksis som vi vil analysere og diskutere med afsæt i teori. Kurset og jeres læringsudbytte evalueres denne dag.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der arbejder som fx pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent, ufaglært pædagog og gerne vil have en formel uddannelse som pædagog.

Læs mere om kurset

Tilmeld dig

Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende

Få vejledning og mere at vide

Josephin Marie Hollænder Millfors

Administrativ medarbejder

Telefon:
72690403

Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.