Gå til hoved indhold
Kursus
Kursus

På KVALid-uddannelsen lærer du at arbejde udvikling af den pædagogiske praksis med udgangspunkt i KVALid, som er et redskab til dialog, evaluering og udvikling af kvalitet i dagtilbud.

Viden om Den styrkede pædagogiske læreplan danner grundlag for uddannelsen. KVALid har sit afsæt i Dagtilbudsloven, Den styrkede pædagogiske læreplan samt FN’s Børnekonvention, og kvalitetsforståelsen bygger på national og international forskning om kvalitet i dagtilbud.

I KVALid flytter vi fokus fra det enkelte barn til læringsmiljøet og det ansvar, det pædagogiske personale har for læringsmiljøet. Tilgangen i KVALid er således, at kvaliteten af et dagtilbud samlet set må vurderes ud fra de muligheder, dagtilbuddet stiller til rådighed for børnene og børnenes muligheder for at påvirke disse betingelser i dagtilbuddet.

Hvad får du ud af KVALid-uddannelsen?

På KVALid-uddannelsen lærer du, hvordan du kan bruge KVALid i arbejdet med at løfte kvaliteten i din og jeres fælles hverdagspraksis. Gennem aktionslæring og drøftelser, refleksioner samt faglige oplæg om, hvad der kendetegner høj kvalitet i dagtilbud, bliver du klædt på til at anvende KVALid hjemme i din institution eller dagpleje.

Hvem henvender forløbet sig til?

Uddannelsen henvender sig til personale i og omkring dagtilbud, som arbejder med udvikling af den pædagogiske praksis.  Du kan fx være pædagog, medhjælper, dagplejepædagog, pædagogisk leder eller konsulent i forvaltningen.

Deltagelse på uddannelsen forudsætter, at I er minimum 2 personer afsted fra samme institution eller organisation. 

OBS: Tilmelder du dig som leder, er det vigtigt at du har en medarbejder/ressourceperson med på uddannelsen også, og at du er forberedt på selv at arbejde med undersøgelse af jeres pædagogiske praksis.

Fagligt indhold

På uddannelsen inddrager vi både kendte og nye værktøjer til undersøgelse, analyse, didaktisk planlægning og evaluering, således at du ved uddannelsens afslutning står med en ”KVALid værktøjskasse”, som kan anvendes sammen med kolleger eller på egen hånd i det fremadrettede arbejde med KVALid.

På første undervisningsdag får du udleveret et KVALid-hæfte. KVALid- hæfterne er udviklet af UCN med afsæt i Det fælles pædagogiske grundlag fra Den styrkede pædagogiske læreplan. KVALid-hæfterne anvender vi som afsæt for dialog, evaluering og udvikling af kvalitet.
Hæfterne er målrettet hhv. dagpleje, vuggestue eller børnehave.

Praksisnær uddannelse

KVALid-uddannelsen veksler mellem oplæg, dialog og gruppeprocesser. Der er særligt fokus på at I som deltagere deler jeres viden og læring. Uddannelsen er struktureret således at I, mellem hver undervisningsgang, arbejder selvstændigt med undersøgelse af jeres egen praksis.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Få besked om fremtidige datoer

Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. 

Tak for din interesse

Tak for din interesse i forløbet. Du hører fra os, når der igen er fastsat nye datoer. 

Få vejledning og mere at vide

Heidi Trude Holm

Lektor

E-mail:
hho@ucn.dk
Telefon:
72691731

Ann Dyreborg Reichstein

Administrativ medarbejder

E-mail:
adr@ucn.dk
Telefon:
72690402

Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.