Outsourcing af drift og serviceopgaver samt lovgrundlag - Frederikshavn Boligforening
Outsourcing af drift og serviceopgaver stiller stigende krav til viden om udbud, kontrakter, økonomi og samarbejde på tværs af aktører. På modulet får du en helhedsforståelse for processen fra udbudsmateriale til kontraktopfølgning – og du lærer at omsætte aftalegrundlaget til effektiv drift i praksis.
Du bliver rustet til at vurdere fordele og ulemper ved outsourcing og til at sikre kvalitet, økonomi og sammenhæng i samarbejdet mellem kunde, leverandør og bruger.
Fagligt indhold
- Udbudsmaterialets opbygning og indhold
- Almindelige Betingelser for Levering af Serviceydelser (ABS)
- Lovgrundlag for offentlige og private udbud
- Outsourcing – fordele, ulemper og strategiske overvejelser
- Kontraktstyring og kontraktmodeller
- KPI’er og Service Level Agreements (SLA)
- Indhentning og vurdering af tilbud
- Benchmarking og nøgletal til prisfastsættelse
- Koordinering og styring af drifts- og serviceaftaler
- Kommunikation og samarbejde mellem kunde, leverandør og bruger
- Praktiske og kontraktmæssige udfordringer i driftsfasen
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet henvender sig til dig, der arbejder med eller ønsker ansvar for drift, service og vedligehold. Det kan være, at du er driftsleder, Facility manager, teknisk forvalter eller projektleder inden for drift og vedligehold.
Modulet er relevant for både offentlige og private organisationer, der arbejder med outsourcing eller samarbejde med eksterne leverandører.
Hvad får du ud af modulet?
- Du opnår viden om det lovmæssige grundlag for udbud og outsourcing af drifts- og serviceopgaver samt forståelse for kontraktens betydning for den daglige drift
- Du lærer bl.a. at gennemgå og forstå et udbudsmateriale, anvende ABS og andre kontraktmodeller i praksis samt at indhente og vurdere tilbud samt pris- og omkostningsniveau
Derudover vil du på modulet få indsigt i arbejdet med KPI’er, SLA’er og kontraktopfølgning ligesom du vil arbejde med koordinering og styring af drifts- og serviceopgaver i overensstemmelse med aftalevilkår - Modulet styrker din evne til at håndtere samarbejdet mellem bygherre, leverandør, rådgiver og brugere – også når der opstår praktiske eller kontraktmæssige udfordringer
- Det betyder bedre kontraktstyring, øget gennemsigtighed i økonomien og et stærkere grundlag for at sikre kvalitet og effektiv drift
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.