Socialkognitive udviklingsforstyrrelser - Det specialiserede socialområde
Arbejder du indenfor det specialiserede socialområde?
- få modulet betalt
Arbejder du på et botilbud, et opholdssted, en døgninstitution el. lign.?
Social- og Boligstyrelsen har afsat midler til betaling af deltagergebyret for efteruddannelse af personale på det specialiserede socialområde.
Vi kan tilbyde 20 gratis pladser. Pladserne er først-til-mølle.
Vigtigt i forbindelse med tilmelding
Når tilmeldingen fører dig ind på nemStudie, skal du under betalingsmetode vælge "min arbejdsgiver betaler" (selvom modulet er gratis) og uploade et dokument med EAN-nummer eller CVR-nummer på din arbejdsgiver.
Læs mere om de gratis pladser udbudt af Social- og Boligstyrelsen og få svar på spørgsmål.
Ønsker du at kvalificere din pædagogiske dømmekraft i mødet med mennesker med socialkognitive udviklingsforstyrrelser, og derigennem udvikle dine kompetencer til at skabe trivsel og udvikling for gennem en kvalificeret pædagogisk indsats?
Så henvender dette modul sig til dig.
Hvad får du ud af modulet?
På modulet får du en grundlæggende viden om forskellige former for socialkognitive udviklingsforstyrrelser, og hvilken betydning de kan have for individets for udvikling og trivsel. På denne baggrund vil du kunne indhente information, beskrive, analysere og vurdere læringsdifferentierede indsatser, der retter sig mod at øge trivsel og læring i en positiv retning for individer med socialkognitive udviklingsforstyrrelser.
Du vil efter endt modul både have kompetencer til at udvikle egen praksis, men også til at kunne indgå i tværfaglige samarbejder omkring individer med socialkognitive udviklingsforstyrrelser.
Hvad arbejder vi med på modulet?
På modulet arbejder vi med relevant teori samt forskningsbaseret viden om social - kognitive udviklingsforstyrrelser. Områdets teori og viden sætter vi i relation til familie, uddannelse, fritid og arbejde i et livsperspektiv for individer med udviklingsforstyrrelser. I denne sammenhæng arbejder vi med, hvordan specialpædagogiske tilgange og metoder kan understøtte individets muligheder for udvikling, læring og trivsel.
Hvordan arbejder vi på modulet?
På UCN act2learn vægtes det højt, at du får sat din egen praksis i spil og perspektiveret i forhold til teorierne. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg fra underviseren, aktiviteter hvor du som studerende mere aktivt skal indgå i dialog og/eller gruppearbejde og selvstændigt studiearbejde og refleksion.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring
Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer.
Udkommer 2-4 gange om året.