Gå til hoved indhold

Forskningsgruppen HOST engagerer sig i praksisnær forskning, der styrker læring, udvikling og innovation på tværs af sektorer. Målet er at producere forskning, der skaber reel værdi for både studerende, undervisere og brancheaktører, og som bidrager til bæredygtig udvikling af oplevelsesøkonomien i et nordisk og internationalt perspektiv.

Gennem tæt samarbejde med erhvervslivet, destinationer, uddannelsesinstitutioner og nationale og internationale vidensmiljøer vil HOST: 

  • styrke samspillet mellem teori og praksis inden for felterne hospitality, oplevelser, sport og turisme
  • skabe læringsmiljøer baseret på nyeste forskning
  • bidrage til udviklingen af konkurrencedygtige, bæredygtige og attraktive oplevelseserhverv
Projekt

KEEN & NEW IN TOURISM

Projektet er et nordisk Erasmus+-samarbejde mellem UCN, Nord-Gudbrandsdal VGS (Norge) og Ålands Yrkesgymnasium (Finland). Formålet er at udvikle en bæredygtig tilgang til rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft i hospitality- og turismebranchen, som mangler medarbejdere – især i landdistrikter. Projektet samler uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv for at identificere udfordringer og skabe løsninger, der øger branchens attraktivitet; på sigt også i andre regioner.

Projekt

ERCULES

ERCULES er EU’s største salgsforsknings- og udviklingsprojekt til dato og skal styrke virksomhedernes adgang til moderne salgskompetencer. UCN etablerer et Center for Vocational Excellence in Sales, hvor nye jobprofiler, AI understøttede læringsmiljøer og praksisnære træningsforløb udvikles i tæt samspil med er-hvervslivet. For virksomheder betyder ERCULES lettere adgang til opkvalificerede talenter, ny viden, samar-bejdsmuligheder og konkrete værktøjer, der løfter salgsorganisationens performance og fremtidssikrer kompetencer.

Projekt

DET KOMPLEKSE B2B-SALG

Et vigtigt aspekt af business transformation er, hvordan salgsprocessen og salgsrollerne ændres især in-denfor det komplekse B2B-salg. I ph.d.-afhandlingen Dissolving B2B Sales Teams undersøges f.eks, hvordan salgsroller og dynamikker i salgsteams ændres, når salget er under transformation. Et andet væsentligt aspekt er, hvordan AI udnyttes i salget. Desuden samarbejder vi på tværs af Europa omkring udvikling af undervisningsmateriale i regi af EU’s Erasmus+ program. 

...

Kontakt

Charlotte Bruun

Lektor

E-mail:
chb@ucn.dk
Telefon:
72691478