Lær' at være studerende - et studieforberedende kursus

Indledende studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning

Hvordan afholdes undervisningen i efteråret 2020?
I efteråret 2020 afhænger undervisningsformen af myndighedernes udmeldinger om covid-19.

Vi forventer, at vores videreuddannelser fra august er tilbage i de kendte rammer med fysisk fremmøde. Ved fysisk fremmøde tager vi naturligvis de nødvendige forholdsregler og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Hvis fysisk fremmøde ikke er muligt, vil undervisningen enten blive afholdt som kombineret undervisning, hvilket vil sige fysisk tilstedeværelse kombineret med online undervisning eller som fuld online undervisning.

Har du spørgsmål til, hvordan undervisningen afholdes eller er du usikker på, om du har mod på at tilmelde dig, er du meget velkommen til at kontakte os for nærmere information.

Er det længe siden, at du har gået i skole? Eller har du bare lyst til at få styr på studieteknikker, metoder og opgaveskrivning? Så ta’ med på det indledende forløb ”Lær at være studerende”

Kurset henvender sig både til dig, der skal starte på en akademi- eller en diplomuddannelse, eller dig som allerede er i gang, men som ønsker at blive endnu bedre klædt på til dit studieforløb

Indhold

På dette kursus bliver du både tanket op med motivation og konkrete værktøjer, du kan bruge i din studietid, og vi ruster dig til at klare de krav, som vi stiller på vores efter- og videreuddannelser.

På kurset bliver du skarp på projektskrivning, så du får lettere ved de skriftlige projekter på dit studie. Samtidig får du skærpet din studieteknik og projekt-metode, og du lærer at planlægge, så du får mest muligt ud af dit studie.

Indhold

  • Motivation og læreprocesser
  • Faglig læsning og skrivning, læseteknik og notatteknik
  • Opgaveskrivning, herunder problemformulering og analyse
  • Litteratursøgning, kildekritik og kildehenvisning
  • Undersøgelsesdesign, kvalitative og kvantitative data
  • Studieteknik
  • Eksamensforberedelse

Eksamen og ECTS

Indledende studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning er et forberedende fagmodul og tæller ingen ECTS. Der er ingen eksamen.

Modulet kan med fordel tages i sammenhæng med det studieforberedende kursus ”Brush-up på videnskabsteori – studieforberedende kursus”.

Opsummering

Pris
kr. 1.200,00 momsfri

Kursusgebyret er inkl. undervisningsmateriale. Besked om optagelse sendes fra UCN act2learn 7 dage efter tilmeldingsfristen.
NB: der er ingen forplejning.

Sted
UCN act2learn
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV

Omfang
2 undervisningsdage kl. 08.30-15.00

Optagelseskrav
Ingen.

Start
10.08.2020

Slut
11.08.2020

Tilmeldingsfrist
19.06.2020

Tidspunkt
10.8 + 11.8

Kontakt

Mette Frænde Andersen
Studiesekretær

72 69 92 13
mta@UCNact2learn.dk

Erhverv