Lean ledelse i praksis

Lær, hvordan du får skabt værdi gennem løbende forbedringer. Lean er et udbredt begreb inden for mange sektorer, og bliver af mange betragtet som løsningen på en række ledelsesmæssige udfordringer

Gennem dette forløb kvalificeres du til at arbejde med implementering af Lean tankegangen, Lean lederskab, kommunikation af Lean og de vigtigste Lean værktøjer. Du får indblik i, og overblik over de projektværktøjer du kan anvende for at lede implementeringsfasen og derved sikre en langvarig gavn af Lean filosofien i din fortsatte ledergerning.

Online videreuddannelsesforløb
Grundet COVID-19 udbydes dette forløb som online videreuddannelse i foråret 2020.

Vores online videreuddannelse er en blanding af selvstudie og virtuel deltagelse med fastlagte, online mødetidspunkter. Selvstudier giver masser af fleksibilitet i hverdagen, men kræver også lidt selvdisciplin, da det forventes, at du læser det udleverede teoretiske materiale og løser de opgaver, der stilles mellem de virtuelle kursusgange.

Du skal have adgang til en stabil internetforbindelse, en computer med webcam, som også har enten indbyggede højtalere og mikrofon eller et headset. Vi anbefaler klart et headset, da det giver den bedste kommunikation for både deltager og underviser.

Udbytte
Du kvalificeres til professionelt at tage del i virksomhedens ledelsesmæssige funktioner i forbindelse med anvendelse af Lean, uanset om anvendelsen finder sted i den offentlige service og administration eller i en privat erhvervsvirksomhed. Du får indsigt i:

  • Lean som værktøj
  • Implementering af Lean
  • Ledelse af Lean implementering

Målgruppe
Dette forløb henvender sig både til dig, som gerne vil arbejde som Lean-konsulent og dig, der som leder eller medarbejder skal arbejde med Lean i praksis. Du skal kunne opfylde kravene til undervisning på akademiniveau.

SVU
Modulet er kompetencegivende og det er muligt at søge SVU. Se mere på www.svu.dk.

Hvordan arbejder vi på modulet?
Modulet er tilrettelagt som et aktivt procesforløb, hvorigennem læring og udvikling sker i vekselvirkningen mellem handling, refleksion og tilegnelse af ny viden. I UCN act2learn arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling. Du trænes gennem relevante cases der tager udgangspunkt i netop din erfaring og hverdag, og derved lader vi virkeligheden guide os.

Sidste frist for tilmelding
Efter sidste frist for det aktuelle uddannelsesforløb, vil du blive kontaktet i forhold til om forløbet bliver oprettet samt modtage velkomstbrev m.m.

Frem til og med 2021 har du mulighed for at få 10.000 kr. om året til videreuddannelse på akademi

Pengene kommer fra Omstillingsfonden, som er oprettet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fonden uddeler 65 millioner kroner årligt fra 2018 til og med 2021.

Midlerne uddeles efter først-til-mølle- princippet.

Det eneste du skal gøre, når du tilmelder dig et akademifag er at skrive i kommentarfeltet, at du søger omstillingsfonden, samt sende os ’Tro og love’ erklæringen, hvor du bekræfter, at:

  • Er faglært eller ufaglært
  • Er i job
  • Ikke er selvstændig

Så betaler vi for dig, - dvs. ingen penge op af lommen!

Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

NB:

Du kan søge støtte til den resterende deltagerbetaling (der overstiger 10.000,- kr. pr. kalenderår), bøger, materialer og transport i din Kompetencefond, hvis din ansøgning i øvrigt opfylder reglerne – undersøg det i din kompetencefond!

Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.

Opsummering

Pris
kr. 10.000,00 momsfri

Sted
Undervisningen
foregår
Online

Omfang
8 online undervisningsdage kl. 8:30-15:00, samt vejledning og eksamen

Point
10 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på akademimodulet skal du have en ungdomsuddannelse; det vil sige en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden grundlæggende uddannelse. Herudover skal du have to års relevant erhvervserfaring.

Start
19.10.2020

Slut
15.12.2020

Tilmeldingsfrist
02.10.2020

Tidspunkt
19.10 + 26.10 + 2.11 + 9.11 + 16.11 + 18.11 + 23.11 + 25.11
Vejledning 1.12
Eksamen 15.12

Kontakt

Lone Nøhr
Studiesekretær

72 69 16 58
lon@UCNact2learn.dk

Erhverv