Ledelse i praksis (aften)

Hvad driver dig som leder? Og hvordan påvirker dette din lederpraksis og dine medarbejdere?

På modulet Ledelse i praksis får du indsigt i sådanne spørgsmål, idet du udvikler dig inden for ledelse af medarbejdere og mindre teams.

Indhold

Gennem modulet lærer du at identificere og vurdere egne personlighedstræk og psykologiske drivkræfter i din rolle som leder. Du udvikler din personlige lederadfærd og kvalificerer dig til at varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis. Igennem ledelsesteori lærer du om forskellige ledelsesformer og deres effektivitet i konkrete situationer. Herudover får du kendskab til ledelsesmæssige krav og forventninger, som stilles til varetagelsen af lederrollen.

Du lærer at forstå betydningen af dialog som værktøj, og forholde dig bevidst til din kommunikation. Med en grundlæggende forståelse for kommunikationsprocessen lærer du at håndtere forhandlingssituationer, dialog i formelle møder, samt at præsentere budskaber og problemstillinger. Herunder lærer du om de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for læring og udvikling. Du får indsigt i sparring som grundlag for andres udvikling, og du lærer om brugen af pædagogisk og følelsesmæssig teori i egen- og personaleudviklingsprocesser. Du lærer endvidere om konflikttyper og konfliktens grundlæggende natur. Modulet bringer dig viden og erfaring indenfor:

  • Ledelsesteori 
  • Kommunikation 
  • Lærings- og udviklingsprocesser 
  • Konflikthåndtering

Arbejdsform

På modulet Ledelse i praksis arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt casearbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.

For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.

Frem til og med 2021 har du mulighed for at få 10.000 kr. om året til videreuddannelse på akademi

Pengene kommer fra Omstillingsfonden, som er oprettet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fonden uddeler 65 millioner kroner årligt fra 2018 til og med 2021.

Midlerne uddeles efter først-til-mølle- princippet.

Det eneste du skal gøre, når du tilmelder dig et akademifag er at skrive i kommentarfeltet, at du søger omstillingsfonden, samt sende os ’Tro og love’ erklæringen, hvor du bekræfter, at:

  • Er faglært eller ufaglært
  • Er i job
  • Ikke er selvstændig

Så betaler vi for dig, - dvs. ingen penge op af lommen!

Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

NB:

Du kan søge støtte til den resterende deltagerbetaling (der overstiger 10.000,- kr. pr. kalenderår), bøger, materialer og transport i din Kompetencefond, hvis din ansøgning i øvrigt opfylder reglerne – undersøg det i din kompetencefond!

Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.

Opsummering

Pris
kr. 7.800,00 momsfri

Der må påregnes en udgift til bøger. Besked om optagelse sendes fra UCN act2learn 7 dage efter tilmeldingsfristen.

Sted
UCN act2learn
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV

Omfang
10-12 undervisningsdage fra kl. 17.00-21.00 + vejledning + eksamen

Point
10 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på akademimodulet, skal du have en ungdomsuddannelse. Det vil sige en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden grundlæggende uddannelse. Herudover skal du have to års relevant erhvervserfaring.

Start
11.02.2020

Slut
19.06.2020

Tilmeldingsfrist
24.01.2020

Tidspunkt
Tirsdage

Start
08.09.2020

Slut
29.01.2021

Tilmeldingsfrist
21.08.2020

Tidspunkt
Tirsdage

Kontakt

Mette Frænde Andersen
Studiesekretær

72 69 92 13
mta@UCNact2learn.dk

Erhverv