Projektledelse (dag)

Lær hvordan du styrer projekter fra de indledende faser til afslutning og evaluering. Du får grundlæggende forståelse for de redskaber, du kan bruge i fremtiden for at skabe gode projekter

På modulet - Projektledelse - gennemgår du et fagligt såvel som personligt udviklingsforløb. Du får erfaring med grundlæggende, styringsmæssige værktøjer i projektledelsessammenhæng, således du fremover kan planlægge og styre projekter.

Udbytte

Du lærer at analysere forudsætninger og rammer for opstillingen af et projekts styringsmæssige grundlag. Igennem forløbet får du indblik i egne styrker og udviklingspunkter, således du fremover kan agere succesfuldt inden for denne komplekse disciplin.

Du får indsigt i og erfaring med:

  • Projekters styringsmæssige grundlag
  • Grundlæggende styrings- og ledelsesmæssige værktøjer
  • Egne styrker og udviklingspunkter

Hvordan arbejder vi på modulet?

Modulet er tilrettelagt som et aktivt procesforløb. Du trænes gennem relevante cases, der tager udgangspunkt i netop din erfaring, hverdag og realistiske projektsituationer.

I UCN act2learn arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.

NB.: Du kan også tage modulet som aftenhold.

Få op til 40.000 kr. til efteruddannelse

Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. fra Omstillingsfonden om året? Til og med 2021 kan du således få helt op til 40.000 til din efteruddannelse på UCN act2learn.

Det eneste du skal gøre, når du tilmelder dig et akademifag er at skrive i kommentarfeltet, at du søger omstillingsfonden, samt sende os ’Tro og love’ erklæringen, hvor du bekræfter, at:

  • Er faglært eller ufaglært
  • Er i job
  • Ikke er selvstændig

Så betaler vi for dig, - dvs. ingen penge op af lommen!

Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

NB:

Du kan søge støtte til den resterende deltagerbetaling (der overstiger 10.000,- kr. pr. kalenderår), bøger, materialer og transport i din Kompetencefond, hvis din ansøgning i øvrigt opfylder reglerne – undersøg det i din kompetencefond!

Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.

Opsummering

Pris
kr. 9.500,00 momsfri

Der må påregnes en udgift til bøger.

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Omfang
8 undervisningsdage fra kl. 08.30-15.00 + vejledning + eksamen.

Point
10 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på akademimodulet, skal du have en ungdomsuddannelse. Det vil sige en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden grundlæggende uddannelse. Herudover skal du have to års relevant erhvervserfaring.

Start
10.10.2019

Slut
12.12.2019

Tilmeldingsfrist
30.09.2019

Tidspunkt
10.10 + 11.10 + 23.10 + 30.10 + 6.11 + 13.11 + 20.11 + 26.11
Vejledning 28.11
Eksamen 11.12 + 12.12

Kontakt

Lone Nøhr
Studiesekretær

72 69 16 58
lon@UCNact2learn.dk

Ledelse og Organisation