Teknologien kan ikke redde sundhedsvæsenet, hvis personale og patienter ikke kan bruge den
Sundhedsteknologi er på alles læber og omtales ofte som en del af løsningen på de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor med flere patienter og færre personale.
Sundhedsteknologi har potentiale til at revolutionere sundhedssektoren og forbedre patientbehandling på en måde, der aldrig er set før – men kun hvis sundhedspersonale og patienter ønsker og har kompetencerne til at bruge den hensigtsmæssigt.
Desværre findes der kun meget lidt viden om danske sundhedspersoners og patienters niveau af såkaldt digitale sundhedskompetencer.
Meget lidt viden
Ifølge Sundhedsstyrelsen dækker digital sundhedskompetence over evnen til at søge, finde, forstå, vurdere og bruge information fra elektroniske kilder og anvende den opnåede viden til at håndtere et sundhedsproblem. Samtidig er der også meget lidt viden om, hvilke indsatser der skal til for at øge niveauet af digitale sundhedskompetencer hos sundhedspersonale og patienter i det danske sundhedsvæsen.
Det viser en gennemgang af litteraturen fra 2018-2022 om digital sundhedskompetence, som vi har gennemført på Professionshøjskolen UCN sammen med 14 europæiske partnere. Afdækningen er første skridt henimod at udarbejde en europæisk strategi for digital sundhedskompetence.
Vi risikerer at gå glip af det udbytte, vi forventer
Appen MinSundhed, robotter til medicindosering eller virtual reality i patientbehandlingen kræver alt sammen teknisk forståelse for at kunne anvendes korrekt. Det er derfor, digital sundhedskompetence er så vigtig.
Derudover stiller teknologierne krav om nye samarbejdsformer mellem patienter og personale.
Hvis sundhedspersonale og patienter ikke har kompetencerne til at bruge sundhedsteknologierne, kan teknologierne ikke være med til at løse patientens sundhedsproblem, og så kommer vi aldrig til at se den forskel, som vi lige nu sætter vores lid til, at sundhedsteknologierne kan skabe.
En af de undersøgelser, vi fandt, ser nærmere på, om der er forskel i digital sundhedskompetence mellem patienter, der henholdsvis bruger og ikke bruger digitale værktøjer såsom sundhed.dk og NemID. Ikke overraskende viser undersøgelsen, at dem, der bruger værktøjerne, har højere digital sundhedskompetence end dem, der ikke bruger dem.
Risikerer at være ulighedsskabende
Derfor er det også bekymrende, at vi faktisk ikke ved særlig meget om niveauet af digital sundhedskompetence i Danmark. Med sundhedsteknologiens indtog i det danske sundhedsvæsen bliver digital sundhedskompetence en altafgørende superkraft.
Hvis vi ikke formår at spotte og hjælpe de patienter, som har sværest ved at bruge teknologi, så er det sandsynligt, at brug af sundhedsteknologi kommer til at skabe mere ulighed i sundhed i Danmark, fordi det forhindrer nogle patienter i at få et lige så stort udbytte af sundhedsvæsenets tilbud som andre.
Kræver investeringer
Vi er nødt til at undersøge danskernes evner til at søge, finde, forstå, vurdere og bruge information fra sundhedsteknologier, ligesom vi skal finde ud af, hvordan vi kan støtte dem med få kompetencer til at bruge sundhedsteknologier.
Det vil kræve, at vi både sigter mod at tilpasse ny sundhedsteknologi til brugernes kompetencer og mod at uddanne sundhedspersonale og patienter i brugen heraf.
Ellers risikerer vi at øge uligheden i sundhed med de selvsamme midler, som vi tror kan løse de sundhedsudfordringer, vi står overfor.
Hvis vi vil udnytte potentialet ved de sundhedsteknologiske løsninger, skal vi altså investere lige så meget i at understøtte sundhedspersonale og patienter i at bruge ny teknologi, som vi investerer i at udvikle selve løsningerne.