Debat: Vigtigt kvalitetsløft af læreruddannelsen

Af Kristina Kristoffersen og Peter Larsen, hhv. rektor og uddannelseschef for læreruddannelsen, Professionshøjskolen UCN

Hos UCN glæder vi os over den vigtige aftale, som kan være med til at sikre et nødvendigt kvalitetsløft af uddannelsen. Det er en glædelig nyhed for landets lærerstuderende og dermed også for vores børn og unge i folkeskolen.

Vi er i gang med arbejdet med at give de lærerstuderende de bedste forudsætninger til at varetage det vigtige hverv, der venter dem. Allerede fra studiestart i år har vi hævet antallet af undervisningstimer og mængden af feedback, som vi ved er afgørende for de studerendes udbytte. Det er blot første skridt på vejen, hvis vi skal sikre en uddannelse af høj kvalitet. Derfor glæder vi også over den store politiske opbakning til at foretage en historisk investering i uddannelsen.

Aftalen omfatter, at uddannelsen styrkes med 125 mio. kr. allerede fra 2023 og med 200 mio. kr. årligt fra 2024, hvilket blandt andet er øremærket til netop flere undervisningstimer, mere feedback og bedre praktikforløb. Initiativer som skal være med til at sikre et mere attraktivt studiemiljø, der giver endnu dygtigere studerende og medvirker til at fastholde flere.

I Nordjylland er vi allerede i gang med at styrke samarbejdet mellem uddannelsen og kommuner om praktikken, der spiller en afgørende rolle for de studerendes læring. Den politiske aftale betyder, at praktikken øges med en tredjedel, så der fremover er praktik gennem hele uddannelsen. 

Samarbejde er et helt centralt begreb i styrkelsen af uddannelsen. Ikke blot mellem os som uddannelsesinstitution og kommuner, men på tværs af sektoren. Derfor glæder vi os også over, at reformarbejdet denne gang er sket i et samspil mellem lærerstuderende, lærere, kommuner og os der uddanner lærerne. Vi bemærker også, at aftalen er blevet til med et bred politisk forlig, hvilket er afgørende i forhold til at give os den nødvendige arbejdsro på uddannelsen.

Aftalen åbner også op for, at læreruddannelserne lokalt får større indflydelse på fagbeskrivelser og lokale toninger – noget vi længe har ønsket os. Aftalen rummer flere tiltag, som vil være med til at skabe udvikling eksempelvis at specialpædagogik genindføres som undervisningsfag, hvilket vi ved efterspørges ude på skolerne, hvor der er et behov for styrkede kompetencer til at løfte inklusionsopgaven.

Vi tror på, at den nye læreruddannelse kan være med til at sikre kvalitetsløftet og dermed også tiltrække flere ansøgere til uddannelsen og ikke mindst bidrage til, at de nyuddannede lærere er klædt på til mødet med folkeskolen og dermed kan fastholdes i jobbet efter endt uddannelse.