Gå til hoved indhold

I alle tre afsnit deltager ledere eller medarbejdere fra UCN sammen med eks. eksterne samarbejdspartnere og tidligere studerende.

Arbejder du med eller interesserer du dig for innovation og iværksætteri så gå endelig ind og lyt med. Du kan lytte til alle tre afsnit nu på din foretrukne streamingtjeneste eller på Spreaker lige her.

Episode 1: Er iværksætteriet i Nordjylland på rette vej?

Iværksættere spiller en afgørende rolle for udviklingen og velstanden i Nordjylland, og det er der brug for. Nordjylland står nemlig over for flere udfordringer som f.eks. en faldende arbejdsstyrke og lavere vækst sammenlignet med andre regioner i Danmark.

Gæster:

  • Henrik Lundum, adm. direktør for NOVI Science Park
  • Nichlas Bjørn, indehaver af NICHBA Design og vinder af Danmarks Næste Klassiker 2024 på DR
  • Thomas Kastrup-Larsen, direktør for UCN Erhverv
Henrik Lundum, Nichlas Bjørn og Thomas Kastrup-Larsen

Episode 2: Det kræver sin kvinde at starte egen virksomhed

Erhvervslivet og politikere er enige om, at vi i Danmark skal stræbe efter at få flere iværksættere. Ser vi på hvor potentialet for vækst skal findes, så er det oplagt at kigge på kønsfordelingen blandt de danske iværksættere, og hvordan vi skaber flere kvindelige iværksættere.

Gæster:

  • Clara Bergman Smit, iværksætter og ejer af ByCavour
  • Sumeya Hassan, iværksætter og ejer af Reclaime Active
  • Anni Stavnskær Pedersen, Leder af UCN Innovation
Clara Bergman Smit, Sumeya Hassan og Anni Stavnskær Pedersen

Episode 3: Kan innovation redde sundhedsvæsnet?

I en tid, hvor sundhedsvæsenet er udfordret, er behovet for innovation større end nogensinde før. Det er lige fra løsninger på de små hverdagsproblemer, man oplever på sengeafsnittene til de helt store nye behandlingsteknologier. 

Gæster:

  • Sanne Holm, uddannelsesleder for UCN’s sygeplejerskeuddannelse i Hjørring og Thisted
  • Julie Grønkjær, uddannet sygeplejerske fra UCN i Hjørring og iværksætter med virksomheden Saluscur
  • Jacob Ravn, chef for Innovationsklinikken på Aalborg Universitetshospital
Sanne Holm, Julie Grønkjær og Jacob Ravn

Skrevet af Silas Mühlbach, UCN Kommunikation og Studieliv, sfm@ucn.dk