Gå til hoved indhold

Sumeya Hassan vil med sin virksomhed Reclaim Active udvikle træningstøj til alle slags kvinder, såkaldt modest active wear. Det er f.eks. til kvinder, der går tildækket, og som har svært ved i dag at finde komfortabelt sportstøj.

Det hele startede, da hun for et par år siden gik på uddannelsen innovation og entrepreneurship og deltog i UCN's iværksætterforløb Next Step.

- Det var på UCN, jeg fik muligheden for at få testet min idé af og finde retningen for min virksomhed. Jeg mødte en masse mennesker, der bakkede mig op og hjalp mig. Det var fantastisk. Med Innofounder-legatet kan jeg fortsætte rejsen med at gøre modest active wear mere tilgængeligt og fremme sundheden for alle kvinder, uanset hvem de er, fortæller Sumeya Hassan.

Hun er også et levende bevis på, at man aldrig skal give op. Det er nemlig fjerde gang, hun har søgt Innofounder-legatet, og det blev altså lykkens gang.

Innofounder-forløbet betyder kort sagt, at hun de næste 12 måneder får finansieret sin løn, så hun kan arbejde fuldtid på at udvikle sin iværksætteridé og undervejs få sparring i form af workshops, mentorsessions og feedback fra andre iværksættere.

Sumeya Hassan kan de næste 12 måneder koncentrere sig 100 procent om sin virksomhed Reclaim Active.

Og hvad skulle han så? Nogle gode venner og en fætter der læste til bygningskonstruktør, havde talt varmt om uddannelsen – så hvorfor ikke springe på den.

- Siden jeg var lille, har jeg interesseret mig for byggeri. Min far er også uddannet tømrer og murer, så måske det ligger lidt i familien. Men dengang jeg gik i gymnasiet, anede jeg intet om, hvad en bygningskonstruktør laver. Det fandt jeg så ud af via mine venner og min fætter, forklarer Mohamed, der i dag er 25 år.

Nu er han snart færdig med sin praktik i bygningsafdelingen i Brønderslev Kommune, hvor han lige nu er i gang med flere projekter, bl.a. et renoveringsprojekt af 16 boliger tilhørende plejehjemmet Rosengården i kommunen. Og så er der kun sidste semester tilbage, inden han er færdig.

- Det, der er fedt ved bygningskonstruktøruddannelsen, at man følger projekterne fra 0 til 100 og samarbejder med mange forskellige fagligheder. Jeg kan rigtig godt li’ at tale med mennesker, så det passer mig perfekt. Alle de fag vi bliver undervist i på skolen skal vi bruge, når vi kommer i praktik og den dag, man bliver færdig med uddannelsen, siger Mohamed.

Ved siden af studiet er Mohamed selvstændig vognmand og har sin bror og far ansat. Det helt store mål er, at hele familien får permanent opholdstilladelse og dermed kan blive i Danmark på ubestemt tid.

Med en bygningskonstruktøruddannelse er der hvert fald gode jobudsigter.

Skrevet af Silas Mühlbach, UCN Kommunikation og Studieliv, sfm@ucn.dk