UCN på Kulturmødet: Fokus på kunst, kultur og uddannelse
UCN arrangerer bl.a. tre debatter, der alle stiller skarpt på, om og hvordan kunst og kultur kan skabe værdi for studerende, medarbejdere og borgere inden for sundhedsvæsnet og det pædagogisk område.
De tre debatter er:
-
Har kunst og kultur en plads i sygeplejen?
Torsdag den 22. august 16.30 – 17.15 på scenen ”Musikværket sal 1”Panel: Peter Juul, formidlingschef, Kunsten, Helle Kronborg Krogsgaard, underviser, sygeplejerskeuddannelsen på UCN og Ida Pedersen, sygeplejerske, akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital Thisted
-
Har du oplevet kunst med din pædagog i dag?
Fredag den 23. august 14.00 – 15.00 på scenen ”Bag Plankeværket”Panel: Gitta Malling, teaterdirektør, Limfjordsteatret, Hanne Kusk, lektor og ph.d., Professionshøjskolen UCN, Katja Thordarson og Sofie Daniel Andersen, nyuddannede pædagoger fra UCN i Thisted
-
Skrig! – kan kunst hjælpe udsatte og sårbare?
Fredag den 23. august 15.15 – 16.15 på scenen ”Bag Plankeværket”Panel: Lisbeth Rokkjær Hilligsøe, socialpædagog hos Morsø Kommune, Hanne Kusk, lektor og ph.d., pædagoguddannelsen i Thisted, Mia Schnefeldt, tilbudsleder, Institutionen Kærvang, Ida Hammer Sørensen, beboer på Botilbuddet Mågevej
Efter debatterne om fredagen vil pædagogstuderende fra pædagoguddannelsen i Thisted stå klar under farverige paraplyer til en snak med kulturmødedeltagerne om deres oplevelser med kunst og kultur.
Desuden deltager rektor Kristina Kristoffersen i en debat fredag formiddag med titlen ”Børns kunstneriske deltagelse kommer ikke af sig selv” arrangeret af DMK - Danske Musik- og Kulturskoler, og lektor Hanne Kusk deltager i et afsnit af podcasten PETERgogikum, som sender live fra Kulturmødet.
Forundringsture for lokale børnehavebørn
Fredag formiddag er der også aktiviteter for de helt små deltagere på Kulturmødet, nemlig børn fra lokale daginstitutioner. Her inviterer UCN på guidede ture, der inviterer til at udforske naturen, lydene omkring os og lokale skulpturer med et æstetisk blik. Det foregår med udgangspunkt i materialet ”Tag på forundringstur og styrk børns æstetiske oplevelser i børnehaven” udviklet af lektor Hanne Kusk fra UCN’s pædagoguddannelse i samarbejde med Sekretariatet for Forskningens Døgn, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Formålet er at inspirere flere børnehaver til at tage på oplevelse i deres nærmiljø og styrke børns æstetiske oplevelser i børnehaven. Guiderne på forundringsturene på Kulturmødet er danser Stisa Søgaard, skuespiller Lars Ditlev Johansen og musiker Jimmy Nyborg.
Kulturmødet strækker sig over tre dage fra 22.-24. august, og hele programmet kan ses her.