Uden de rette uddannelser går Nordjylland i stå

Af Richard Fynbo, næstformand i bestyrelsen for Professionshøjskolen UCN og administrerende direktør i Fynbo Foods

Når man driver en produktionsvirksomhed i Nordjylland, bliver man hver dag mindet om, at en virksomheds vigtigste råstof ikke kommer i en tønde, på en palle eller fra en leverandør.

Det er mennesker.

Hos Fynbo Foods kan vi have gode produkter, moderne produktionsudstyr og adgang til internationale markeder. Men vores muligheder for at udvikle virksomheden afhænger i sidste ende af, om vi kan finde medarbejdere med de rigtige kompetencer. Medarbejdere, der kan holde produktionen i gang, forretningsudvikle, åbne døre til nye markeder, optimere værdikæden og processer og hjælpe os med at udnytte ny teknologi.

Den udfordring står vi langt fra alene med.

Nordjyske virksomheder fortæller på tværs af brancher om vanskeligheder med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Og ser vi nogle år frem, bliver udfordringen ikke mindre. Et nyt nordjysk erhvervsbarometer peger på, at arbejdsstyrken i Nordjylland kan falde med 5,2 procent frem mod 2040. Det er næsten dobbelt så meget som på landsplan.

Samtidig er ledigheden allerede lav. Vi kan derfor ikke basere fremtidens vækst på en forestilling om, at den nødvendige arbejdskraft nok skal dukke op af sig selv.

Nej, vi er nødt til at interessere os for, hvordan fremtidens uddannelser i Nordjylland bliver skruet sammen. For de får stor betydning for, om de nordjyske virksomheder kan finde de medarbejdere og kompetencer, de har brug for.

Et nyt uddannelseslandskab

Som næstformand i bestyrelsen for Professionshøjskolen UCN er jeg med til at træffe beslutninger om en stor del af de videregående uddannelser, der retter sig mod det nordjyske arbejdsmarked. Og netop nu står uddannelserne på landets erhvervsakademier og professionshøjskoler foran den største forandring i mange år.

Et bredt politisk flertal har vedtaget en reform, som ændrer den måde, flere af uddannelserne bliver bygget op på. Det kan lyde som en intern øvelse for uddannelsesverdenen. Men det er det ikke. Det nye uddannelseslandskab bliver afgørende for, hvilke kompetencer der er til rådighed i Nordjylland om fem, ti og 15 år.

På UCN bruger vi reformen som anledning til at se kritisk på vores samlede udbud af uddannelser rettet mod det nordjyske erhvervsliv. Hvilke kompetencer får de nordjyske virksomheder brug for? Hvor mangler der arbejdskraft? Og hvor kan uddannelserne bidrage til, at virksomhederne ikke blot følger udviklingen, men er med til at drive den?

Det gælder blandt andet inden for IT, handel, turisme og industri, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft forventes at vokse i de kommende år. Derfor styrker vi uddannelserne på disse områder og sikrer samtidig en endnu tættere kobling til praksis.

Nye professionsbacheloruddannelser kommer til, de nuværende top-up-uddannelser udfases, og der bliver mulighed for nye overbygninger samt mere fleksible veje til efter- og videreuddannelse.

For mig har det også stor betydning, at udviklingen ikke kun sker i Aalborg. Som virksomhedsleder i Vendsyssel er jeg særligt glad for planerne om at åbne finansøkonom- og bygningskonstruktøruddannelsen i Hjørring. Uddannelser tæt på både unge og lokale virksomheder kan bidrage til at styrke rekrutteringen og fastholde flere talenter i landsdelen.

Tydeligere profiler

Med uddannelsesreformen skal det gerne blive endnu tydeligere for en nordjysk virksomhed, hvad en nyuddannet kan, og hvordan virksomheden kan bidrage undervejs. Det kan være gennem praktik, projektsamarbejde eller ved at hjælpe en medarbejder tilbage på skolebænken for at lære mere om f.eks. kunstig intelligens, digital markedsføring, strategisk salg eller byggeledelse.

Men selv hvis vi bliver bedre til at uddanne og fastholde nordjyder, kan vi ikke løse hele arbejdskraftudfordringen med den befolkning, der allerede bor her. Derfor er det vigtigt, at der fra politisk side igen er åbnet for engelsksprogede uddannelser.

På UCN har vi søgt om at udbyde to nye internationale uddannelser inden for cybersikkerhed og byggeri. De kan være med til at tiltrække internationale talenter, som uddanner sig her, møder de nordjyske virksomheder undervejs og forhåbentlig bliver i landsdelen efter studiet. Bliver uddannelserne godkendt, kan de første studerende begynde allerede næste sommer. Dermed får Nordjylland endnu en vej til de kompetencer, virksomhederne har brug for.

De rigtige ingredienser

På marmeladefabrikken i Vrå ved vi, at opskriften er vigtig. Men selv den bedste opskrift bliver ikke til konkurrencedygtige produkter uden dygtige medarbejdere, moderne teknologi, effektiv produktion og adgang til internationale markeder.

Sådan er det også med Nordjyllands udvikling. Vi har mange af de rigtige ingredienser: innovative virksomheder, stærke faglige miljøer og en solid tradition for samarbejde. Men vi skal blive bedre til at forbinde dem.

Uddannelsesreformen er ikke svaret på alle vores udfordringer. Men den giver os en mulighed for at skabe et uddannelseslandskab, der er tættere forbundet med virksomhedernes virkelighed og bedre rustet til en fremtid med færre hænder.

Den mulighed skal vi gribe. For vi kan ikke spare os ud af manglen på arbejdskraft. Vi er nødt til at uddanne, udvikle og tiltrække os ud af den.