Byggetekniker
-
Erhvervsakademiuddannelse
-
2 år
-
Aalborg
-
Kan læses delvist online
-
Studiestart i september og februar
Du er med til at styre byggeprocesser i samarbejde med andre fagfolk
Som byggetekniker arbejder du typisk sammen med andre faggrupper om at planlægge byggeprocesser og kan varetage teknisk-administrative opgaver. Du kan også løse opgaver inden for produktion af byggekomponenter.
Du kan indgå i styring og samarbejde
Byggeteknikeren har viden om projektstyring, konstruktion og projektering, bygge- og anlægsproduktion samt byggelovgivning og ansøgning om byggetilladelse. Derfor kan du indgå i arbejdet med at tilrettelægge opgaver og processer.
Tæt samarbejde med andre faggrupper
Som byggetekniker arbejder du typisk hos entreprenører, byggevareproducenter og i håndværksfirmaer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med bl.a. ingeniører, arkitekter og håndværkere omkring byggeriet.
Læs fleksibelt og vær med online
Uddannelsen kan læses delvist online, hvor du kan få bedre tid til at få hverdagen til at hænge sammen. Læs mere om at læse delvist online.
Hvordan foregår undervisningen på uddannelsen?
Videreuddannelse til professionsbachelor
Læs om dine muligheder for at læse videre til professionsbachelor.
Du kan altid læse videre til bygningskonstruktør
Byggeteknikeruddannelsen er en del af bygningskonstruktøruddannelsen. Du kan altid vælge at blive på uddannelsen efter de første tre semestre og læse videre til professionsbachelor og bygningskonstruktør.
Læs mere om bygningskonstruktør
Øvrige videreuddannelsesmuligheder til professionsbachelor
Som en del af en større uddannelsesreform kommer der ændringer, som påvirker dine videreuddannelsesmuligheder. Fra september 2028 vil der komme nye overbygningsmuligheder for dig, der har en erhvervsakademiuddannelse.
Vi ved endnu ikke, hvilke overbygningsuddannelser vi får og hvilke fagområder de dækker. Vi anbefaler, at du holder øje med vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer informationen.
Du kan prøve uddannelsen, inden du beslutter dig
Bliv "studerende for en dag" og følg et hold på uddannelsen på en normal studiedag. På den måde kan du opleve, hvordan det er og komme tættere på afklaring. Vi glæder os til at tage godt imod dig.
Kontakt en studievejleder
Har du spørgsmål om optagelse, det faglige indhold på uddannelsen, støttemuligheder eller noget helt fjerde? Vi er her for at hjælpe.