Byggetekniker
-
Erhvervsakademiuddannelse
-
2 år
-
Aalborg
-
Kan læses delvist online
-
Studiestart i september og februar
Læs byggetekniker delvist online
Drømmer du om at læse byggetekniker, men hvor undervisningen kommer hjem til dig?
På UCN kan du gennemføre uddannelsen delvist online, hvor du følger det meste af undervisningen online, imens den foregår. Uddannelsen henvender sig f.eks. til dig, som:
- Bor langt væk fra campus og har behov for at studere hjemmefra
- Ønsker adgang til forskning og nyeste viden på UCN på trods af afstanden
- Ønsker at være en del af et fællesskab, selvom du læser delvist online
Sådan foregår undervisningen
Undervisningen sendes live via Microsoft Teams, og du og dine medstuderende møder ind online på skemalagte tidspunkter. Som udgangspunkt skal du forvente undervisning i tidsrummet 8.30 - 15.30, men der vil i perioder være færre skemalagte timer og mere tid til selvstudier samt gruppe- og projektarbejde.
Gruppearbejde og vejledning
Du bliver en del af en studiegruppe og skal i perioder være indstillet på at koordinere din studieaktivitet med dine gruppemedlemmer. Studiegrupperne sammensættes i samarbejde mellem underviserne og de studerende, så vi sikrer et godt match mellem jer.
Hvert hold får tilknyttet en koordinator og en procesvejleder, og herudover har du altid mulighed for at kontakte en studievejleder, hvis du har behov for vejledning eller støtte.
Herudover er du til enhver tid velkommen på campus - både til gruppearbejde og faglige og sociale arrangementer.
Fremmødedage på uddannelsen
På hvert semester er der 2 x 2 fremmødedage, hvor du skal møde ind hele dagen fra morgen til sen eftermiddag. Om aftenen vil der være mulighed for sociale aktiviteter. Fremmødedatoer for første semester vil fremgå her, så snart de er tilgængelige.
Du skal i praktik
På online uddannelsen til byggetekniker skal du på 4. semester i praktik i 10 uger. Her skal du afprøve teorier og færdigheder i praksis samt tilegne dig ny viden inden for professionen. Praktikken foregår hos en fysisk virksomhed i Danmark eller udlandet – det vil sige, at du ikke kan tage din praktik online. Du skal som udgangspunkt selv finde et praktiksted, men vi har mange kontakter og hjælper dig gerne.
En studieform med særlige krav til dig
Du får mere selvbestemmelse over din hverdag ved at læse online. Til gengæld stiller studieformen store krav til din selvstændighed og din evne til at planlægge og strukturere din tid. Uddannelsen er et fuldtidsstudie og har samme faglige indhold og læringsmål som uddannelsen med fysisk fremmøde.
Og selvom meget af undervisningen foregår bag en skærm, vil dine undervisere og medstuderende forvente, at du forbereder dig og deltager aktivt i gruppearbejde og vejledningssamtaler.
Spørgsmål og svar om at læse online
Har du spørgsmål?
Er en online-uddannelse det rigtige valg for dig? Vores studievejledere sidder klar til at svare på dine spørgsmål om uddannelsen og hjælpe dig med afklaring.