Karriereskifte: Start med en ny uddannelse
Sådan ved du, at det tid til at skifte karriere
Der kan være mange grunde til, at du overvejer et karriereskifte, og det varierer fra person til person. Det kan være:
- du ikke længere føler den samme motivation eller arbejdsglæde som tidligere.
- du savner nye udfordringer eller muligheder for udvikling.
- du drømmer om at forfølge en passion, der har fanget din interesse over tid.
- du ønsker større fleksibilitet eller bedre balance mellem arbejde og privatliv.
- du ser bedre karriereudsigter og vækst i andre brancher.
Uanset hvilke(n) tegn du kan nikke genkendende til, så er det måske tid til at undersøge dine muligheder for at skifte retning i dit arbejdsliv
Er du i tvivl om næste skridt?
At skifte karriere kan være en stor beslutning. Derfor er det vigtigt, at du reflekterer over din motivation, usikkerhed og nysgerrighed. Du kan få hjælp til at komme i gang ved at læse vores fem gode råd til karriereskifte eller kontakte vores vejleder for personlig sparring.
Fire veje til dit karriereskifte
Der findes ikke én rigtig måde at skifte karriere på, men det kan være, at du har brug for nye eller stærkere kompetencer for at komme den vej, du ønsker. Her kan en tur tilbage på skolebænken, blive dit første skridt.
Afhængigt af din baggrund og dine mål kan du vælge mellem flere forskellige uddannelsesveje. Herunder kan du se de fire mest oplagte muligheder og finde den vej, der passer bedst til din situation.
1. Skift spor på kortere tid med merit
På vores særlige sporskifteforløb bygger du ovenpå din tidligere uddannelse og erfaring og kan ofte gennemføre uddannelsen hurtigere. Forløbene er tilrettelagt, så du lettere kan få arbejdsliv, familieliv og økonomi til at hænge sammen.
Sygeplejerske for SOSU-assistenter
2. Udvid mulighederne i din nuværende branche
Et karriereskifte behøver ikke være lig med et brancheskifte. Mange skaber nye muligheder ved at specialisere sig eller udvikle nye kompetencer indenfor deres eksisterende fagområde. Med målrettede kurser og videreuddannelser kan du styrke din profil og åbne døre til nye arbejdsopgaver og stillinger.
Hvad er din baggrund?
Er du uddannet eller arbejder du indenfor et af disse fagområder? Vælg din baggrund og se hvilke videreuddannelser, der kan styrke dine kompetencer og hjælpe dig videre i arbejdslivet.
3. Tag din uddannelse online
Undgå at sætte livet på pause for at gå efter en ny karriere. Vores onlineuddannelser udbydes med enten helt eller delvist online undervisning, så du kan finde den form, der bedst kan forenes med dit fritids- og arbejdsliv.
4. Skift retning med en helt ny uddannelse
Nogle gange kan en helt ny vej være den rigtige løsning – og det er heldigvis aldrig for sent at vælge om. Selvom du starter på en ny uddannelse, begynder du sjældent helt forfra. Mange af vores studerende har allerede en uddannelse eller flere års erhvervserfaring, når de starter hos os, og bruger det som en styrke i studietiden.
Det ser vi tydeligt på uddannelser som sundhedsadministrativ koordinator, it-teknolog, datamatiker og automationsteknolog, hvor over 9% af de studerende har en anden uddannelse med i bagagen.
Du behøver dog ikke vælge en af uddannelserne ovenfor for at skifte spor. På alle vores +40 uddannelser har du mulighed for at skabe en ny karrierevej.
Hør historier om at skifte spor i livet
Hvordan føles det at komme tilbage på skolebænken for at skifte karriere? I UCN's podcast Uddannelsesrejsen inviterer vært Mathias Broby Petersen og studievejleder Majbrit Kortegaard dig med ind i samtaler med mennesker, der har taget springet. De deler ærligt deres overvejelser og udfordringer, men også glæden ved at skabe et nyt kapitel.
5 gode råd før du skifter karriere
Et karriereskifte er en stor beslutning. Derfor anbefaler vores studievejleder Majbritt, at du følger disse fem råd for at afklare dine muligheder.
- Sæt et mål for, hvad du ønsker i dit arbejdsliv.
- Kortlæg dine kompetencer og erfaringer.
- Udforsk forskellige uddannelses- og karriereveje.
- Undersøg om økonomien kan hænge sammen.
- Lav en plan og tag springet.
Ofte stillede spørgsmål
Få personlig hjælp til dit karriereskifte
Har du brug for sparring, eller har du specifikke spørgsmål til adgangskrav, økonomi og merit? Kontakt vores vejleder Majbritt og få hjælp til at komme videre med din beslutning.
→ Ring på 72 69 13 17
→ Skriv på mjko@ucn.dk
→ Book en vejledningssamtale – vælg selv om du vil mødes fysisk, online eller ringes op.