Job og karriere

Vuggestuebørn kan faktisk mange ting, hvis man sætter de rigtige rammer op for dem. Vi kan godt lære vuggestuebørn for eksempel at slå en kolbøtte, og mange små børn finder også glæde ved musikken og det at bevæge sin krop. Når børn bruger krop og bevægelse i hverdagen, er det med til at styrke deres kognitive og sproglige udvikling.

Det bedste ved mit job er at være sammen med børnene og være med til at skabe rammer, hvor de kan udvikle sig og komme i trivsel. Det gør mig stolt at se, at der er så mange dygtige pædagoger. Jeg bliver også stolt af, at de fleste i vores fag, som udgangspunkt har lyst til ny viden.

Jeg er stolt af mit fag, når jeg kan se, at børnene smiler, vokser og udvikler sig. Når der starter nye børnehaveklasseelever efter sommerferien, og de skal lære at klatre i træer og er helt usikre og skal finde troen på sig selv. Så ser man dem pludselig sidde oppe i træerne og spise deres madpakker og bare være helt klar til at starte i 1. klasse. Det er en fed udvikling at se.

I mit arbejde er det vigtigt, at familierne bliver mødt med respekt og ligeværdighed samt at de bliver taget alvorligt i de situationer, de står overfor. Det giver mig energi og glæde, når jeg oplever familierne udvikle sig i en positiv retning, og ser børnene komme i bedre trivsel.

Jeg får så meget igen af de her unge mennesker. Hvis man vil det, så kan man blive en betydningsfuld voksen for de børn og unge, man har i hænderne. Det som jeg er mest stolt af i mit fag er, når vi lykkes med at få rykket de her unge mennesker. Det med at gøre de dem klar til at kunne mestre sit eget fremtidige liv, selvom de har været udsat for nogle ting, der har givet dem bump på vejen.

Det der med at blive en del af deres fortælling og hjælpe dem videre, det er virkelig fedt og givende. Vi kommer til at kende mange af borgerne i mange år, hvor vi er de nærmeste pårørende, det er også stort at blive lukket ind på den måde.

Det er et spændende felt, at arbejde med mennesker som på den ene side har et stort udviklingspotentiale, og på den anden side har et stort behov for støtte – der findes altid nye måder og nye indgangsvinkler til at hjælpe den udvikling på vej.

Det er sjældent, jeg tager fra mit arbejde uden ikke at have fået en masse fornyet energi og glæde. Man får ligesom noget ud af at være, andet end bare sin løn. Det, jeg er allermest stolt af, det er at kunne være noget for andre. At turde at tage ansvar og på den måde påvirke andres liv.

For mig er det ekstremt vigtigt, at vi som institution er et team, der lægger vægt på ”vi”. Vi er fælles om dagligdagen og børnenes udvikling. Jeg synes, at nærheden er fed. Jeg sidder ikke distanceret ude i yderkanten og dikterer, hvordan hverdagen skal være i institutionen. Jeg er ude på gulvet og får lov til at se det bedste fra både børn og personale.