Gå til hoved indhold

Legens psykologi i et pædagogisk perspektiv

En praksisnær workshop for PAU-elever, hvor de oplever legens betydning for udvikling, relationer og læring.

Om workshoppen

Leg har en central betydning i det pædagogiske arbejde og er et vigtigt redskab for elever, der uddanner sig til pædagogisk assistent. Pædagogiske assistenter i dagtilbud, skole, SFO og socialpædagogiske fællesskaber bruger legen til at understøtte udvikling, skabe relationer og tilrettelægge læringsmiljøer, der giver mening for børn, unge og voksne.

I workshoppen arbejder eleverne både teoretisk og kropsligt med, hvorfor legeprocesser er så betydningsfulde i pædagogisk praksis. De undersøger, hvordan leg kan danne ramme om udvikling af identitet, trivsel og sociale fællesskaber, og hvordan legen samtidig er en nøgle til at forstå psykologiske og pædagogiske mekanismer i praksis.

I workshoppen får eleverne både viden om og en kropslig erfaring med, hvorfor leg er afgørende i den pædagogiske praksis. Workshoppen centrerer sig omkring tre tematikker:

Leg som udvikling, hvor legen dels skaber mulighed for udforskning, eksperimenter og kreativitet, og dels giver erfaring med egen krop og omverden.

Leg som relationsdannelse, hvor mennesker igennem legende interaktioner og samskabelse skaber tilknytningsrelationer og tryghed.

Leg som læring, hvor læring ses som en naturlig følge af legen. Man kan derfor ikke lege uden også at lære noget.

Hvad I kan forvente?

Til workshoppen møder eleverne en blanding af korte oplæg og legende og æstetiske processer, hvor materialitet, rum, fantasi, sanser og krop bringes i spil for at eksemplificere legens betydning for udvikling, relationsdannelse og læring. Workshoppen sluttes af med en legende evalueringsproces.

På workshoppen er der mulighed for at møde studerende fra pædagoguddannelsen.

Hovedforløb/grundforløb på EUD/EUX

  • Pædagogisk assistent

Booking og spørgsmål

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til booking af en workshop, er du velkommen til at kontakte os på brobygning@ucn.dk.

Book en workshop

Samtykkeerklæring *

Du bør ikke indsende personfølsomme informationer via formularen. Du kan til enhver tid bede om at få slettet dine informationer på ucnkom@ucn.dk.