Gå til hoved indhold

Om workshoppen

På læreruddannelsen indgår Lærerens Grundfaglighed som et centralt element i uddannelsen. Her arbejder de studerende med fag som psykologi, pædagogik og didaktik, der tilsammen danner grundlag for forståelsen af børns udvikling, identitetsdannelse og læring. I disse fag undersøges, hvordan børn lærer, trives og udvikler sig i skolens kontekst – og hvordan læreren gennem bevidste pædagogiske og didaktiske valg kan understøtte denne proces.

Denne workshop giver eleverne et praksisnært indblik i nogle af de teorier og perspektiver, der danner fundamentet for lærerprofessionen. Med afsæt i centrale psykologiske og pædagogiske problemstillinger arbejder vi med spørgsmål som: Hvad har betydning for børns læring? Hvordan lærer børn forskelligt? Og hvilken rolle spiller relationer, motivation og undervisningens tilrettelæggelse?

Hvad kan I forvente?

I workshoppen arbejder vi med kreative og æstetiske læreprocesser, som er typiske arbejdsformer på læreruddannelsen. Gennem fælles aktiviteter, refleksion og dialog får eleverne mulighed for at omsætte teori til praksis og erfare, hvordan viden om børns læring kan komme til udtryk i konkrete undervisningssituationer.

HF-fag i fokus

  • Psykologi