Gå til hoved indhold

Sygeplejerske

Sygeplejerskeuddannelsen tager 3½ år og åbner op for mange muligheder indenfor sundhedssektoren, hvor du arbejder med patientkontakt, behandling og pleje.
  • Professionsbachelor

  • 3,5 år

  • Aalborg, Hjørring og Thisted

  • Studiestart i september: Aalborg, Hjørring og Thisted

  • Studiestart i februar: Aalborg og Hjørring

Uddannelsens indhold

Her kan du læse om fag og hvordan undervisningen foregår på uddannelsen til sygeplejerske.

Uddannelsen til sygeplejerske varer 3,5 år og er fordelt på 7 semestre. Du har fag inden for fire forskellige områder: Sundhedsvidenskab, naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab.

Fagene på sygeplejerskeuddannelsen

På skemaet får du en række forskellige fag indenfor de fire videnskaber: sundhedsvidenskab, naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab.

Praktik på sygeplejerskeuddannelsen

På sygeplejerskeuddannelsen vil du komme til at kende praktik som klinisk uddannelse. Du kommer i klinisk uddannelse på hvert semester, og det er forskelligt fra semester til semester, hvor meget den kliniske uddannelse fylder. På 1. semester er du f.eks. i klinisk uddannelse i tre uger, mens du på 6. semester ikke har teoretisk undervisning, men udelukkende er i klinisk uddannelse.

Du vil i løbet af uddannelsen komme i klinisk uddannelse indenfor både somatik, psykiatri og hjemmesygepleje.

Når du er i klinisk uddannelse, arbejder du efter en vagtplan, og du skal være forberedt på, at du kan komme til at arbejde i skiftende vagter.

Du er garanteret et klinisk uddannelsessted

Alle studerende på uddannelsen er garanteret et klinisk uddannelsessted, og der er en klinisk koordinator, der vil hjælpe dig. Uddannelsen har en række kliniske uddannelsessteder til rådighed, og de skal fordeles mellem dig og dine medstuderende. Derfor kan du heller ikke være sikker på, at du får netop det kliniske uddannelsessted med det speciale, du helst vil have, eller at stedet ligger tæt på din bopæl. Du kan dog være sikker på, at alle kliniske uddannelsessteder kan give dig lærerige oplevelser og faglig udvikling.

Den kliniske koordinator kan tage særlige hensyn

Der kan i visse tilfælde tages særlige hensyn til dig som studerende ved tildeling af klinisk uddannelsessted. Det kan fx være, hvis du har børn under 3 år, eller hvis du har en sygdom, der kræver hyppig konsultation.

Du får en vejleder under den kliniske uddannelse

Når du er i klinisk uddannelse, vil du få tilknyttet en klinisk vejleder, der er sygeplejerske, og som tilrettelægger dit læringsforløb i samarbejde med dig. Den kliniske vejleder har en koordinerende rolle, og du vil også komme til at følge andre sygeplejersker eller studerende på afdelingen end netop din vejleder.

Vær nysgerrig og bliv en bedre sygeplejerske

Du skal være nysgerrig og stille spørgsmål. Det gælder både i undervisningen, men også når du er i praktik. Der er meget læring og erfaring at hente blandt underviserne, men også i sundhedsvæsnet, hvor du kommer i praktik. Jo mere du tager ansvar for din egen læring, jo bedre en sygeplejerske bliver du også selv. Så husk at spørge ind til, hvorfor sygeplejerskerne gør som de gør og fx melde dig til at deltage i nye typer opgaver.

Du kommer til at øve dig på skolen

På sygeplejerskeuddannelsen har vi et færdighedslaboratorium, hvor du får de bedste muligheder for at øve din faglighed i omgivelser så tæt på virkeligheden som muligt. Laboratoriet er en kopi af en sengeafdeling fra et sygehus, hvor du kan øve dig i det praktiske arbejde som sygeplejerske.

Læs mere om færdighedslaboratoriet

Hvordan klæder undervisningen dig på?

Du samarbejder med erhvervslivet

Udover din kliniske uddannelse har du på sygeplejerskeuddannelsen mulighed for at have samarbejde med erhvervslivet gennem UCN Uddannelsesklinik. Her hjælper vi virksomheder og borgere med diverse sundhedsfremmende initiativer. Du har også mulighed for at samarbejde med erhvervslivet i forbindelse med dit afsluttende bachelorprojekt.

I undervisningen møder du folk fra virkelighedens verden

Du kommer også til at møde undervisere og oplægsholdere, som ikke arbejder med sygeplejefaget. Det kan f.eks. være læger, præster eller patienter, som fortæller om deres dagligdag i forhold til sygehusvæsnet. På den måde bliver du klogere på, hvilken rolle du kommer til at få i et job som sygeplejerske. Derudover kommer du også til at arbejde i tværfaglige forløb med andre studerende på campus.

Udlandsophold

På uddannelsen har du mulighed for at tage et praktikforløb eller et kortere eller længere studieophold på et teoretisk forløb i udlandet.

Du kan komme på klinisk ophold i udlandet på 4., 6. og 7. semester. Størstedelen af de studerende vælger et 2-10 ugers klinisk uddannelsesforløb i udlandet.

Få svar på typiske spørgsmål

Her er svar på nogle af de spørgsmål, som andre ansøgere har haft. Savner du svar på et konkret spørgsmål, skal du kontakte studievejledningen på uddannelsen.

En typisk uge på studiet

Her er et eksempel på, hvordan en uge på studiet kan se ud, når du ikke er i praktik. Skema-eksemplet er fra en uge med "normal" undervisning på campus. Husk, at du undervejs i et studie både har perioder med undervisning på campus og perioder med projektarbejde, gruppearbejde, eksamensforberedelse mv.

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

kl. 8.15-9.00

Case­­arbejde 1

Forberedelse

Forbe­­redelse

Anatomi og fysiologi: Blodet

Sygepleje

kl. 9.05-9.50

Casearbejde 1

Forberedelse

Forbe­­redelse

Anatomi og fysiologi: Blodet

Sygepleje

kl. 10.10-10.55

Folke­­sundhed

Forberedelse

Forbe­­redelse

Anatomi og fysiologi: Blodet

Sygepleje

kl. 11.00-11.45

Folkesundhed

Sygepleje

Forbe­­redelse

Anatomi og fysiologi: Blodet

Sygepleje

kl. 12.30-13.15

Folkesundhed

Sygepleje

Forbe­­redelse

Casearbejde 1 - gruppearbejde

Casearbejde 1

kl. 13.25-14.10

Folkesundhed

Anatomi og fysiologi - gruppearbejde

Forbe­­redelse

Casearbejde 1 - gruppearbejde

Casearbejde 1

kl. 14.20-15.05

Forberedelse

Anatomi og fysiologi - gruppearbejde

Forbe­­redelse

Casearbejde 1 - gruppearbejde

Forberedelse

kl. 15.15-16.00

Forberedelse

Anatomi og fysiologi: Blodet

Forbe­­redelse

Forberedelse

Forberedelse

kl. 16.10-16.55

Forberedelse

Anatomi og fysiologi: Blodet

Forbe­­redelse

Forberedelse

Forberedelse

Podcasten Uddannelsesrejsen

Emilies rejse til sygeplejerskeuddannelsen

Emilie læser til sygeplejerske på UCN og er på 5. semester. I afsnittet fortæller hun om sin vej til sygeplejerskeuddannelsen, om studiestarten og studielivet med alt hvad det indebærer. 

Studieordning og officielle dokumenter

Find studieordning, karaktergennemsnit og anden formel information om uddannelsen.