Gå til hoved indhold

Pædagog

Uddannelse på 3,5 år med fokus på at arbejde med udvikling af børn, unge og voksne gennem pædagogik, læring og omsorg.

Læs til pædagog lokalt i Thy

Som pædagog kommer du til at spille en stor rolle lokalt og for de børn, unge og voksne, som du kommer til at arbejde med i din hverdag. Pædagoguddannelsen har lønnet praktik og foregår i naturskønne omgivelser på campus Lerpyttervej i Thisted.

Du kan starte allerede til februar: Skal 2024 bringe noget nyt og spændende med sig?

Få en uddannelse, der ikke fanger dig bag et skrivebord


Som pædagog varetager du opgaver indenfor omsorg, socialisering, dannelse og læring - og du gør en uundværlig forskel i hverdagen for mennesker i forskellige livssituationer.

Pædagoguddannelsen varer 3,5 år. Der er både undervisning på campus og perioder med praktik. Du får fag som fx pædagogik, psykologi, sundhed og "den svære samtale". Du kan vælge, om du vil specialisere dig indenfor dagtilbud, skole og fritid eller social- og specialpædagogik.

Få en uddannelse, hvor 2 x 6 måneder er lønnet praktik


Vi ved det godt. Hvis du ikke kan få det til at hænge økonomisk sammen, så kan det være ligegyldigt, hvor spændende pædagoguddannelsen er.

Derfor kan det måske være meget rart at vide, at pædagoguddannelsen har fire praktikperioder, hvor 2 x 6 måneder er lønnet. Vores studievejleder sidder i øvrigt altid klar til at hjælpe dig med spørgsmål om økonomi og optagelse.

Få en uddannelse i naturskønne omgivelser


campus Lerpyttervej i Thisted bruger vi vores udeomgivelser meget i hverdagen, og det giver noget helt særligt, som vores studerende er meget glade for.

Det kan i det hele taget noget det med at læse lokalt. Vores uddannelser har så overskuelig en størrelse, at næsten alle kender alle, og det sociale sammenhold er stærkt.

Hvad skal 2024 bringe?
Få en uddannelse, hvor du kan starte allerede til februar


Nogle gange skal der ske noget nyt. Måske overvejer du, om det er en ny uddannelse? Vi har heldigvis en ledig plads - og måske er den gemt lige præcis til dig?