Læremidler
Har I ikke mere? Er historiebogssystemet dødt?
På CFU får vi efterhånden ofte henvendelser om historiebog-systemer. Man må konstatere, at portalerne har været hårde ved den fysiske historiebog. Nedenfor findes et overblik over hvilke systemer der er tilbage på markedet.
Alineas system Klar parat historie! har to fysiske bøger tilbage. Bogen til 3. klasse og 4. klassetrin. Resten af systemet består af I-bøger.
Sigurds Danmarkhistorie er en fysisk bog til 3. - 4. klasse. Den er tematisk opbygget og et af temaerne er, hvordan man bliver en helt. Til bogen findes også lærervejledning og en aktivitetsbog med 42 større eller mindre aktiviteter. Der er ikke planlagt yderligere udgivelser, men i lærervejledningen findes forslag til senere undervisning.
Gyldendal HISTORIE er i modsætning til Alineas stadig komplet. Udover selve bogen, fx. Historie 9 er der enten lærerhæfter eller arbejdsbøger til serien.
Sidste komplette bogsystem er forlaget Melonis Indblik og udsyn. Til hvert klassetrin findes en elevbog (her til 8. klasse) samt lærerens bog der indeholder opgaver.
Hvad der kommer til at ske med de fysiske bøger tør ingen vist spå om. For en god ordens skyld skal det også nævnes, at du kan se præsentationer af de forskellige portaler og du, naturligvis, altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning og gode råd til at vælge det rigtige system til din skole og elever.
Digitale og analoge læremidler
Kontakt en konsulent
Lars Allan Haakonsen
Pædagogisk konsulent