Digitale læremidler
Flere podcasts til dine elever
Vi har tidligere set på podcast i undervisningen og nu er tiden kommet til igen. På EMU findes ikke mindre end 13 små podcast alle med fokus på besættelsestidens Danmark. Bl.a. findes afsnit om jødernes flugt til Sverige og det retsopgør som kom i kølvandet på befrielse 4.-5. maj 1945. Så skru om for lyden og bliv klogere uden at læse.
Atombomberne over Japan
På EMU's historieside ligger der forskellige interessante artikler og små fine guldkort. Bl.a. et forslag til et undervisningsforløb med titlen:
"Var atombomberne over Japan en krigsforbrydelse?".
Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet Kildearbejde, men de øvrige kompetenceområder kommer også i spil, når eleverne skal vurdere, om præsident Truman burde tiltales for krigsforbrydelser?
På CFU supplerer vi gerne med materialer til temaet, fx. tv-udsendelsen "1942-1945 - Krigen i Stillehavet" ligesom bogen "Børnene og krigen" har et kapitel om Hiroshimas børn som kan inddrages som kilde.
Flere podcasts til dine elever
Fortællingen går aldrig af mode. Er man af den overbevisning er fortaelletid.dk et "must" for din skole og dine elever. Der er korte eller lange fortællinger til alle skolens fag og til alle klassetrin. Fælles for dem alle er, at de er fortalt med sort baggrund og det er det levende ord der er i fokus. Til historiefaget kommer vi vidt omkring. Der er fortællinger til langt de fleste kanonpunkter, ligesom der er helte- og kongesagn og meget andet godt. Til nogle af fortællinger er der komplette undervisningsforløb og kahoots. Prisen for skolen er mellem 8.000-16.000 afhængig af hvor mange elever der skal have adgang til denne fortæller-skattekiste.
Kontakt en konsulent
Lars Allan Haakonsen
Pædagogisk konsulent