Gå til hoved indhold
Akademimodul
Akademiuddannelsen i friluftsvejledning

Forskningen viser, at friluftsliv og bevægelse i naturen blandt andet fremmer:

  • Menneskers mentale og fysiske sundhed
  • Evnen til at være social og klare sig godt sammen med andre
  • Vores opmærksomhed og koncentration
  • Evnen til at lære nye ting

Natur- og friluftsaktiviteter kan derfor være med til at styrke dine borgeres livskvalitet og trivsel. På dette modul lærer du, hvordan forskellige målgrupper kan få gavn af aktiviteter i naturen. Du får også redskaber til, hvordan du kan planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende natur- og friluftslivsprojekter i netop din institution.

Hvad får du ud af modulet?

På modulet lærer du, hvordan natur- og friluftsaktiviteter hænger sammen med sundhed, og hvordan du kan bruge natur- og friluftsaktiviteter til at fremme sundheden hos forskellige grupper af mennesker.

Du får kompetencer til at bruge denne viden i praksis, så du f.eks. kan:

  • vejlede andre i at gennemføre friluftsaktiviteter, der fremmer sundhed
  • deltage i sundhedsrelaterede natur- og friluftslivsprojekter
  • tilrettelægge natur- og friluftsaktiviteter til forskellige grupper af mennesker på egen hånd
  • identificere og nedbryde folks barrierer for at ændre sundhedsvaner
  • bruge moderne teknologi til at gøre friluftsaktiviteter mere spændende

"Uddannelsen er ikke kun en professionel rejse, men også en personlig rejse". 

Helene

Socialpædagog

Hvordan arbejder vi på modulet?

Undervisningen veksler mellem teori og friluftsaktiviteter i naturen.

Vi vil for det meste være ude i naturen, hvor vi arbejder med både praktiske aktiviteter og teori i samme lektion. Denne undervisningstilgang kalder vi Refleksiv Praksislæring. Det betyder, at vi hele tiden tænker over, hvordan dine oplevelser og læring i naturen kan kobles sammen med teori. Du kommer også til at reflektere over, hvordan denne viden kan formidles til forskellige målgrupper. På den måde får du både en praktisk og en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem natur-, friluftsaktiviteter og sundhed.

Modulet afsluttes med en eksamen, som vi afholder i naturen, så rummet for eksamen lægger op til at bruge naturen.

Du vil typisk møde medstuderende med vidt forskellige erfaringer og kompetencer inden for friluftsliv og sundhed. Vi sætter jeres forskellige erfaringer i spil i undervisningen, hvor vi sammen skaber et trygt og godt læringsrum med mulighed for at lære af hinanden.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Få besked om fremtidige datoer

Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. 

Tak for din interesse

Tak for din interesse i forløbet. Du hører fra os, når der igen er fastsat nye datoer. 

Få vejledning og mere at vide

Mia Glerup Gjørtz

Administrativ medarbejder

E-mail:
mgg@ucn.dk
Telefon:
72690408

Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.