HR i praksis
Modulet findes også i en udgave særligt tilrettelagt for dig, der er ledig.
Faget beskæftiger sig med tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere og sætter fokus på HR´s rolle i virksomheden og samarbejdet med linjeledelsen om løsning af HR-opgaver.
Du får også viden om centrale udviklingstendenser på arbejdsmarkedet og om, hvilken betydning de har for din virksomhed.
Målgruppe
Faget er for dig, der arbejder med HR-relaterede opgaver, og som er på udkig efter konkrete værktøjer og ny faglig viden, du kan bruge direkte i dit daglige arbejde.
Du er måske HR-konsulent, HR-ansvarlig, HR-chef, HR-koordinator, HR-partner, rekruttør, personalekonsulent eller lignende.
Faget er også relevant for dig, som ønsker at arbejde med HR i fremtiden.
Det lærer du om
Med faget får du indsigt i, hvad HR-arbejdet egentlig indebærer, som fx:
- HR's opgaver, roller og organisering
- Employer branding og rekruttering
- Motivation og fastholdelse
- Læring og kompetenceudvikling
- Senioraktiviteter og fratrædelser
Vi fordyber os i de 4 grundprocesser inden for HR og stiller skarpt på, hvem i organisationen der har hvilke roller i HR-arbejdet.
I undervisningen møder du eksempler på, hvordan forskellige virksomheder organiserer og løser HR-opgaven – lige fra de helt store koncerner til de mindre virksomheder uden en HR-funktion.
På faget arbejder du også med din egen rolle inden for HR, så du kan bygge videre på dine personlige HR-ambitioner ud fra et realistisk grundlag.
Det kan du når du er færdig
Når du er færdig med faget er du i stand til at vurdere, hvilke HR-behov din virksomhed har og vælge de relevante HR-løsninger. Du er med til at skabe værdi i samarbejdet mellem HR og linjeledelsen og kan formidle HR-løsninger i virksomheden. Du har fået:
- værktøjer til at understøtte ledelsessystemet med relevante HR-værktøjer og vurdere de praktiske HR-behov i virksomheden
- metoder og redskaber inden for de 4 grundprocesser inden for HR: tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere
- viden om centrale tendenser på arbejdsmarkedet og en forståelse af, hvad det betyder for virksomheden
Praksisnær uddannelse
På modulet HR i praksis arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt case arbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.
På uddannelsen arbejder du med aktuelle HR-opgaver fra din egen dagligdag, og du får rig mulighed for at sparre med medstuderende og undervisere om, hvordan du bedst løser dem.
For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.
Den akkrediterede HR-partner uddannelse
Du kan også tage fagmodulet som en del af Den akkrediterede HR-partner uddannelse der er tilrettelagt som et intensivt forløb på 20 ECTS-point for dig, der gerne vil arbejde med et helhedsperspektiv på rollen som HR-Partner i det agile arbejdsliv, og hvordan du og din virksomhed kan agere hensigtsmæssigt under den præmis, at forandring er det eneste konstante.
Den akkrediterede HR-partneruddannelse er sammensat af fagmodulerne HR i praksis og Forretningsdrevet HR fra Akademiuddannelsen i Human Ressource.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.