Gå til hoved indhold
Akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion

Lær at planlægge og gennemføre kvalitetsaudits, der skaber værdi for både kvalitet, processer og organisation. På modulet får du konkrete værktøjer til at arbejde systematisk med audit – fra planlægning og gennemførelse til rapportering og opfølgning. Du bliver samtidig i stand til at anvende kvalitetsstandarder og risikobaseret tænkning i dit daglige kvalitetsarbejde.

Hvad får du ud af forløbet?

Du bliver i stand til selvstændigt at planlægge og gennemføre 1. og 2. parts audits med udgangspunkt i relevante kvalitetsstandarder og andre krav. Du lærer at strukturere auditprocessen, stille de rigtige spørgsmål, indsamle og vurdere information samt dokumentere resultaterne på en professionel måde.

Du får samtidig kompetencer til at udarbejde auditprogrammer, auditplaner og auditrapporter samt følge op på afvigelser og resultater. Du lærer at anvende risikobaseret tænkning, så audit ikke kun bliver en kontrol af, om krav er opfyldt, men også et redskab til at identificere risici og muligheder for forbedring.

Modulet tager udgangspunkt i din egen praksis, så du kan omsætte metoder og værktøjer direkte i dit arbejde med kvalitet, processer og leverandører. Du får dermed et fagligt fundament, som du kan bruge både til at varetage konkrete auditopgaver og til at bidrage mere bredt til organisationens kvalitetsarbejde.

For virksomheden betyder det, at medarbejdere med kompetencer inden for kvalitetsauditering kan bidrage til en mere systematisk tilgang til kvalitet og løbende forbedringer. Kompetencerne kan blandt andet styrke arbejdet med interne processer, leverandører, compliance og certificering.

Hvem henvender forløbet sig til?

Modulet henvender sig til dig, der arbejder med kvalitet, processer, compliance eller leverandørstyring, og som ønsker at styrke dine kompetencer inden for kvalitetsauditering. Det er relevant, hvis du allerede gennemfører audits som en del af dit arbejde, men også hvis du skal til at varetage auditopgaver og ønsker et stærkere fagligt fundament.

Modulet kan eksempelvis være relevant for kvalitetskoordinatorer, kvalitetsmedarbejdere, kvalitetskonsulenter, kvalitetschefer, proceskonsulenter, compliance-medarbejdere og medarbejdere med ansvar for leverandørstyring eller certificering. Det er også relevant for dig, der har en rolle i organisationens kvalitetsorganisation og ønsker at kunne planlægge og lede interne audits eller audits hos leverandører.

Fagligt indhold

På modulet kommer du til at arbejde med:

  • Auditering af ledelsessystemer med udgangspunkt i ISO 19011 og ISO 9000-serien
  • Kvalitet og styring af kvalitet
  • Forskellige audittilgange, herunder afdelingsaudit, stifindermetoden og compliance audit
  • Auditprocessen fra forberedelse og planlægning til gennemførelse, rapportering og opfølgning
  • Procesforståelse som grundlag for kvalificeret auditering
  • Udarbejdelse af auditprogrammer og auditplaner
  • Risikobaseret tænkning i planlægning og gennemførelse af audits
  • Kommunikation, etik og spørgeteknik i audits
  • Styring og opfølgning på resultater fra auditprogrammet
  • Udarbejdelse af auditrapporter og opfølgning på afvigelser
  • Planlægning og ledelse af interne audits samt audits hos leverandører
  • Kvalitetsarbejde og deltagelse i certificeringsprocesser

Læs mere om modulet

Få besked om fremtidige datoer

Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. 

Tak for din interesse

Tak for din interesse i forløbet. Du hører fra os, når der igen er fastsat nye datoer. 

Kontakt efteruddannelses­vejledningen

Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.

→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
→ Få Hjælp til tilmelding

Åbningstider

Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 13.00

Nyhedsbrev fra UCN act2learn Erhverv

Få seneste nyt direkte i din indbakke

Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.

Udkommer 4-6 gange om året.