Gå til hoved indhold
Akademimodul
Akademiuddannelsen i international transport og logistik

Det er en kompleks opgave at vælge de bedste løsninger til transport af varer til og fra virksomheden og sikre den rette lagerstyring. På dette modul lærer du, hvordan din virksomhed smartest får varer transporteret ud og hjem. Du bliver i stand til at planlægge optimal transport, hvad enten den går via vej, sø, fly eller tog – eller en kombination.

Du får en forståelse for prissætning, prisdannelse på transport- og lagermarkedet. Du får styr på dokumenter og regler inden for told, afgifter, transportansvar. F.eks. lærer du, hvornår en vare faktisk er overdraget til køber. Faget sikrer, at du kan arrangere transport, som lever op til virksomhedens krav til service, pris og sikkerhed.

Hvad får du ud af modulet?

Forløbet klæder dig blandt andet på til at:

  • foretage relevante valg ud fra omkostninger, tid, service, sikkerhed, kvalitet, ansvar og regler
  • vurdere de forskellige transportformers og materieltypers anvendelighed
  • anvende centrale metoder til at beregne og vurdere transport- og lagertilbud ud fra en optimering af service i forhold til omkostninger
  • udarbejde ABC analyser eller lignende af lager, kunder, gods mm. Samt udarbejde SOP (Standard Operating Procedures) for lager / lagerhotel
  • anvende kalkulationsprincipper ved beregning af transport- og lagerydelser samt vurdere kontraktforhold for disse ydelser
  • analysere muligheder for at opbygge interne procedurer for at kunne håndtere transport og lagermæssige problemer

Fagligt indhold

  • Transportformerne: landevej, sø, fly og tog
  • Hubs, terminaler og lagre herunder indretning og placering
  • Betydningen af INCOTERMS (international standard for handelsklausuler)
  • Trafikstyring
  • Ruteplan
  • Tid (arbejdstid og køre-/hviletid)
  • Materiel
  • Transportdokumenter
  • Generel transportjura

Hvem henvender forløbet sig til?

Alle der arbejder med transport og lagerdrift og ønsker at have større viden inden for feltet for at sikre effektivt håndteringen af transport og lager. Modulet rettet sig både mod transport- og lager chefer samt medarbejdere med ansvar den daglige drift på området.

Hvordan arbejder vi på modulet?

Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.

Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Aalborg SV
Fysisk fremmøde
Dag

Få vejledning og mere at vide

Camilla Baun Winther

Administrativ medarbejder

E-mail:
cmb@ucn.dk
Telefon:
72691693

Pia Lindkvist Knærkegaard Pedersen

Faglig vejleder

Telefon:
72691667

Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv

Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.

Udkommer 4-6 gange om året.