Digital service og innovation – målrettet sundhedsadministrativt personale
På uddannelsesforløbet Digital service og innovation styrker du din viden om digitale strategier og løsninger i den sundhedsadministrative praksis. Du får indsigt i potentialerne ved at anvende nye teknologier som fx beslutnings-understøttende AI, Generativ AI og Robot Process Automation i den administrative praksis. Via viden om hvad teknologierne er, hvad teknologierne kan og ikke kan, bliver du i stand til at vurdere anvendelsesmulighederne i egen praksis, herunder innovations- og optimeringsmuligheder for de administrative processer og patienters og andre brugeres serviceoplevelse. Du lærer, hvordan digitale løsninger kan effektivisere og forbedre service og opgaveløsning, og hvordan digitalisering kan skabe nye muligheder i den sundhedsadministrative praksis.
Forløbet giver dig redskaber til at arbejde med innovation, servicedesign og design thinking i konkrete udviklingsprojekter, fx i arbejdet med digitale løsninger og arbejdsgange. Du lærer at undersøge behov, udvikle løsninger og bidrage til implementering og forbedring i den sundhedsadministrative praksis.
Hvad får du ud af modulet?
Med dine nye kompetencer kan du identificere og vurdere potentialer for innovation og digitalisering af administrative processer, og du er i stand til at vurdere effektiviseringspotentialerne.
Du er fortrolig med domæner som servicedesign og design thinking, og du forstår at sætte din viden spil i digitale udviklings- og innovationsprojekter.
Med din nye viden kan du indgå som en aktiv spiller i processer inden for innovation og digitalisering. Du forstår at kombinere din viden omkring administration med din viden om digitalisering, hvilket stiller dig stærkt i udviklings- og innovationsprocesser i din organisation.
Hvem henvender forløbet sig til?
Uddannelsesforløbet er målrettet lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer. Det er relevant for dig, der oplever, at dit arbejde er præget af stadig flere digitale løsninger, som du skal forholde dig til, eller som skal hjælpe patienter, kolleger og andre brugere med at anvende dem. Forløbet er også relevant, hvis du vil bidrage aktivt til at udvikle arbejdsgange, samarbejde og kvalitet i opgaveløsningen og pege på muligheder for, hvordan digitale løsninger kan gøre det daglige arbejde smartere.
Fagligt indhold
Uddannelsesforløbet sætter fokus på, hvordan digital innovation kan bruges til at udvikle nye arbejdsmetoder og servicemuligheder i den sundhedsadministrative praksis. I undervisningen arbejder vi med at koble teorien til eksempler fra dit daglige arbejde.
I løbet af modulet beskæftiger du dig med:
- Digitalisering og dens konsekvenser
- Digital service og offentlig opgavevaretagelse, herunder digitale selvbetjeningsløsninger
- Servicedesign og innovation
- Generativ AI og Robot Process Automation i den sundhedsadministrative praksis
- Innovationsprocesser
- Metodeværktøjer inden for innovation, servicedesign og design thinking samt redskaber til udvikling og implementering
- Strategier og rammer for digital udvikling i sundhedsvæsenet
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
→ Få Hjælp til tilmelding
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 13.00
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrevet giver overblik over aktuelle moduler og kurser, byder på gode råd til dit arbejde og bringer erfaringer fra kursister og studerende, der har taget uddannelse hos UCN act2learn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.