Gå til hoved indhold
Akademimodul
Akademiuddannelsen i sundhedspraksis

På modulet vil du tilegne dig kompetencer til professionelt at deltage i samarbejdet i det socialpædagogiske og psykiatriske arbejdsområde med inddragelse af borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

Vi vil komme ind på emner som relationens betydning for det professionelle møde med borgere i udsatte positioner, mentaliseringsbaseret omsorg og pædagogik og styrkelse af borgerens handlekompetence.

Du får også mulighed for at arbejde med arbejdsmiljø i relation til arbejdet i det psykiatriske og socialpædagogiske felt.

Du kan tage modulet som selvstændige efter- og videreuddannelsen, eller det kan indgå som en del af en samlet akademiuddannelse i sundhedspraksis.

Hvad får du ud af modulet?

Du får viden om og forståelse for de kendetegn, der karakteriserer borgere i udsatte positioner og den rolle fagpersoner har i forhold til at støtte borgeren i at finde løsninger, der bidrager til et meningsfuldt liv.

Du vil være i stand til at anvende forskellige kommunikative metoder i samarbejde med borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

Du vil kunne håndtere situationer i det praksisnære socialpædagogiske og psykiatriske arbejde og deltage i et professionelt samarbejde med henblik på at sikre kvalitet i det socialpædagogiske og psykiatriske arbejde.

Du bliver i stand til at formidle løsningsmuligheder til borgere og samarbejdspartnere.

Hvordan arbejder vi på modulet?

I vores undervisningsformer lægger vi vægt på, at du hele tiden kan omsætte teorien til din praksis. I undervisningen inddrager vi praktiske eksempler og dine praksiserfaringer. Vi lægger vægt på at bruge undervisningsformer, hvor du som studerende er aktiv.

Modulet er derfor tilrettelagt som et aktivt procesforløb, hvor læring og udvikling sker i en vekselvirkning mellem handling, refleksion og tilegnelse af ny viden, blandt andet gennem studieøvelser.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Få vejledning og mere at vide

Charlotte Nielsen

Administrativ medarbejder

Telefon:
72691676

Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social

Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.

Udkommer 4-6 gange om året.