GVS-mesteruddannelsen - målrettet forløb for maskinmestre
Optagelseskrav
Maskinmestre med en relevant erhvervsuddannelse inden for VVS. Hvis du ikke opfylder dette, tilbyder vi dig et værkstedskursus, som afholdes af Learnmark, Horsens.
Praktisk information
Vær opmærksom på, at når du trykker tilmeld, sendes du videre til nemstudie.dk, hvor du uploader din ansøgning til første modul Grundlæggende VVS-tekniske begreber. Herefter vil du automatisk blive tilmeldt de efterfølgende moduler. I tilfælde af, at du har brug for at afbryde uddannelsen eller holde pause mellem modulerne, skal du aktivt framelde dig inden sidste tilmeldingsfrist for det næstkommende modul jf. Handelsbetingelser (ucn.dk). Du vil modtage en faktura på 10.800 kr. pr. modul inden opstart på det pågældende modul.
Ønsker du at framelde dig uddannelsen, skal dette ske på mail til den studieadministrative medarbejder på uddannelsen Maria Juhl Svendsen, maas@ucn.dk
Krav til PC
På uddannelsen arbejdes der med teknisk dokumentation, som tager udgangspunkt i digital 3D modellering. Her skal vi arbejde med programmet Revit 2023. Derfor er det vigtigt, at du har en PC, der er stærk nok til at anvende Revit 2023. Vi anbefaler desuden, at have en god mus, da det er fordelagtigt, når der skal modelleres i 3D. Kravene til PC kan ses hos Autodesk. PC’en skal opfylde minimumskravene som findes på følgende link: Systemkrav til Revit
Til online eksamen anbefaler vi desuden høretelefoner, da det forbedrer lyden markant og mindsker ekko ved brug af PC’ens indbyggede lydudstyr.
Er du maskinmester og arbejder du i en organisation, hvor der er brug for en virksomhedsautorisation inden for VVS? Så har du nu mulighed at deltage på denne videreuddannelse.
Uddannelsen klæder dig på med de nødvendige kompetencer i forhold til at blive faglig ansvarlig i en autoriseret eller godkendt virksomhed. Efter bestået uddannelsesforløb er du rustet til at søge fuld autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Maskinmestrenes forening.
Fleksibelt e-learningsforløb
Uddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse på akademiniveau. For at imødekomme en maskinmesters behov for fleksibilitet udbyder vi uddannelsen, som et e-learningsforløb, som betyder, at størstedelen af uddannelsen kan foregå fra din bopæl eller virksomhed. Der vil være 2-4 fremmødedage pr. modul.
Uddannelsen er tilrettelagt, så den tager knap et år.
Uddannelsens indhold
Du skal gennemføre og bestå følgende moduler:
- Grundlæggende VVS-tekniske begreber
- Sanitet
- Kvalitet, sikkerhed og miljø
- Gasteknisk teori
- Gasfejlfinding - Gennemføres hos Learnmark, Horsens
- Afgangsprojekt
Hvert modul afsluttes med en individuel prøve, og bedømmelsen sker efter 7-trins-skalaen. Afgangsprojektet afsluttes med bestået/ikke bestået.
Faglig erhvervserfaring
Uddannelsen er for maskinmestre med en relevant erhvervsfaglig uddannelse inden for VVS og praktisk erfaring.
Du skal uddybe nedenstående punkter og sende relevant dokumentation til os ved tilmeldingen:
Hvad har du af erfaring inden for nedenstående områder:
- VVS-tekniske symboler og VVS-tekniske komponenter
- Afkortning, afgratning og bukning af rør, blød og hård lodning af rør
- Montage af PEX-rør, samling med kompressionsfittings og trykprøvning
- Afløbskonstruktioner og faldstammer
- Lovgivning på området
Når du tilmelder dig i Nemstudie udfylder du blot oversigten til afklaring af behovet for værkstedskursus og uploader denne under punkt 4. Erhvervserfaring. Derudover skal du sørge for at sidde klar med dit CV og eksamensbevis som også skal uploades i NemStudie.
Har du ikke ovenstående faglig erhvervserfaring, er det muligt at få den viden via forberedelseskursus/værkstedskursus, som afholdes i samarbejde med Learnmark i Horsens.
Afklaring af dine kompetencer
Har du allerede kompetencer inden for VVS-området kan du købe en realkompetencevurdering, som er en vurdering af om du allerede har kompetencer, som svarer til et eller flere moduler på akademiuddannelsen. Læs mere om realkompetencevurderingen.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.