Gå til hoved indhold
Den pædagogiske diplomuddannelse

På modulet arbejder du med sammenhænge mellem relationer, kommunikation, klasseledelse, pædagogik og didaktik og deres betydning for elevers læring og trivsel. Der sættes særligt fokus på, hvordan fællesskabende tilgange kan understøtte inkluderende praksis med afsæt i børns perspektiver.

Hvad får du ud af modulet?

På modulet udvikler du kompetencer, som du kan anvende direkte i din daglige praksis i skolen. Du bliver i stand til at forstå og arbejde bevidst med de faktorer, der har betydning for elevers deltagelse i fællesskaber. Det betyder, at du kan se sammenhænge mellem relationer, kommunikation, klasseledelse og didaktiske valg – og omsætte denne viden til konkrete handlinger i undervisningen.

I praksis vil du fx kunne:

  • Justere din kommunikation og relationsarbejde, så flere elever oplever sig som aktive deltagere
  • Tilrettelægge undervisning, hvor samarbejde, dialog og fællesskab er bærende elementer
  • Identificere og handle på dynamikker i klassen, der hæmmer eller fremmer deltagelse

Hvem henvender modulet sig til?

Dette modul henvender sig til de professioner, som arbejder med inklusion i skolen.

Hvordan arbejder vi på modulet?

Vi lægger vægt på, at du hele tiden bliver udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis. Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra underviser, gruppebaserede diskussioner og øvelser samt individuelle refleksioner. Det vil være muligt at deltage i modulet hjemmefra via hybrid undervisning.

Fagligt indhold

Du får redskaber til systematisk at analysere din egen praksis, så du kan arbejde undersøgende med, hvad der virker for hvem – og hvorfor. Det styrker din evne til at træffe didaktiske valg, der understøtter både trivsel og læring. Samtidig bliver du i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og indsatser med afsæt i elevernes perspektiver. Det betyder, at du kan udvikle læringsmiljøer, hvor elevernes oplevelser og deltagelsesmuligheder aktivt inddrages.

Endelig styrker modulet din rolle i det kollegiale samarbejde. Du vil kunne:

  • Bidrage fagligt til udvikling af klasseledelse og undervisningspraksis
  • Indgå i dialog med kolleger og andre ressourcepersoner om inkluderende tiltag
  • Kvalificere fælles pædagogiske og didaktiske indsatser på skolen

Samlet set gør modulet dig i stand til at arbejde målrettet og professionelt med at udvikle fællesskabende læringsmiljøer, hvor flere elever får reelle muligheder for at deltage, trives og lære.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende

Kontakt efteruddannelses­vejledningen

Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.

→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
→ Få Hjælp til tilmelding

Åbningstider

Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 13.00

Nyhedsbrev Fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Få seneste nyt direkte i din indbakke

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - dagtilbud eller skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.