Læringsvejleder
Med uddannelsesretningen Læringsvejleder lærer du at bruge data- og forskningsbaseret viden til at udvikle faglige og udbytterige læringsaktiviteter.
Du får indblik i procesledelse og får forståelse for vejledningspraksis og læringsressourcer i relation til skolens læringskultur og understøttelse af udviklingsinitiativer.
Hvad får du ud af diplomretningen Læringsvejleder?
Med din nye viden indenfor læring, didaktik og trivsel kan du planlægge og begrunde vejledningsopgaver på skolen. Du kan reflektere over etiske dilemmaer i vejledningspraksis og finde løsninger på disse.
Du får indblik i lærings- og forandringsprocesser, så du kan designe, skabe og gennemføre eksperimenterende og innovative læringsaktiviteter. Du forstår dig på, hvordan læringsressourcer kan påvirke skolens læringskultur og understøtte udviklingsinitiativer.
For at opnå uddannelsesretningen Læringsvejleder skal følgende retningsgivende moduler indgå:
- Modul 1: Læring og didaktisk design og modul 5: Vejledning i skolen
- Det valgfrie tredje modul kan vælges mellem:
- Modul 2: Pædagogisk it og digitale læringsformer
- Modul 3: Formidling, læringsmiljøer og kulturarbejde
- Modul 4: Teknologiforståelse og digitale kompetencer
Retningens moduler:
- Læring og didaktisk design
- Pædagogisk it og digitale læringsformer
- Formidling, læringsmiljøer og kulturarbejde
- Teknologiforståelse og digitale kompetencer
- Vejledning i skolen
Fagligt indhold
Uddannelsesretningens omdrejningspunkt er lærings-, udviklings-, og forandringsprocesser i skolen. Du kommer til at koble teorien til praksis.
Retningen belyser følgende emner:
- Didaktisk design af læringsmiljø og undervisningsformer.
- Vejledning og understøttelse af lære- og forandringsprocesser.
- Planlægning og udvikling af digitale læringsformer.
- Inddragelse af teknologiforståelse og digitale aspekter i undervisning.
Hvem henvender diplomretningen sig til?
Uddannelsesretningen henvender sig til dig, der gerne vil have kompetencer inden for didaktisk vejledning og procesledelse. Du er for eksempel lærer, pædagog, faglig vejleder eller underviser/konsulent ved pædagogiske institutioner.
Mere information om uddannelsen
Moduler på retningen
Læring og didaktisk design
Pædagogisk it og digitale læringsformer
Teknologiforståelse og digitale kompetencer
Vejledning i skolen
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
→ Få Hjælp til tilmelding
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 13.00