Gå til hoved indhold
Den pædagogiske diplomuddannelse

Har du et ønske om at kvalificere din viden om vejledningsmetoder og -processer og om hvordan du som faglig vejleder kan medvirke til at udvikle en læringsorienteret kultur inden for dit fagområde, så er dette modul noget for dig.

Hvad får du ud af modulet?

På dette modul får du viden om praksislæringsteori, procesledelse, vejledningsteori og -metode samt forskellige evalueringsmetoder. Du opnår færdigheder i at begrunde, rammesætte, lede og evaluere kollegiale udviklingsprocesser og i at anvende forskellige vejledningsmetoder og procesværktøjer i praksis.

Efter endt modul vil du være kvalificeret til at kunne lede og facilitere samtaler og læreprocesser i forskellige kollegiale fora med henblik på udvikling af en læringsorienteret og refleksiv faglig kultur.

Vejlederfunktionen ses i denne sammenhæng som ledelse af samarbejdende og samskabende processer.

Hvad arbejder vi med på modulet?

På modulet arbejder vi med teoretisk og forskningsbaseret viden om praksislæring og institutionskultur. Vi sætter fokus på procesledelse ved bl.a. at beskæftige os med positioner, tilgange og design af processer, herunder teori og metode om kommunikative tilgange.

Du præsenteres i undervisningen for henholdsvis vejledningsteori og -metode samt kommunikations- og læringsteori, så du bliver klædt på til at kunne indgå i en vejledende funktion overfor kolleger.

Som studerende på modulet opnår du

Viden:

  • Har udviklingsbaseret viden om vejledningsteori, -metode og –processer som led i udviklingen af skolens pædagogiske og didaktiske praksis
  • Har udviklingsbaseret viden om kommunikations- og læringsteori i relation til vejledning
  • Kan forstå og reflektere over organisatoriske rammer for læreprocesser og pædagogisk udvikling samt vejlederens funktion og position i skolen

 

Færdigheder:

  • Kan udvælge, begrunde og anvende relevante vejledningsmetoder med henblik på udvikling af pædagogisk og didaktisk praksis
  • Kan facilitere vejledning, der fremmer læring, udvikling og refleksion på individ-, gruppe- og organisationsniveau
  • Kan mestre kommunikation i professionelle samtaler
  • Kan identificere, analysere og vurdere etiske dilemmaer, positioneringer og magtrelationer i vejledning og samarbejde

 

Kompetencer:

  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere vejlednings- og udviklingsforløb på individ-, gruppe- og organisationsniveau med blik for skolens strategier og indsatsområder
  • Kan selvstændigt tage ansvar for og indgå i samskabelses-, videndelings- og læreprocesser i organisatoriske kontekster, herunder udvikle egen og fælles praksis og bidrage til en refleksiv og undersøgende kultur
  • Kan forholde sig kritisk, undersøgende og konstruktivt til skolens kulturelle og strukturelle betingelser for læring og udvikling samt de forventninger, der rettes mod vejlederfunktionen

Hvordan arbejder vi på modulet?

Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.

Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende

Kontakt efteruddannelses­vejledningen

Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.

→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
→ Få Hjælp til tilmelding

Åbningstider

Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 13.00

Nyhedsbrev Fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Få seneste nyt direkte i din indbakke

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - dagtilbud eller skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.