Inklusions- og eksklusionsprocesser for socialt udsatte børn, unge og voksne
Modulet tager udgangspunkt i at in-og eksklusionsprocesser er en central del af det sociale arbejde. At skabe og øge deltagelse i sociale fællesskaber er både centralt i den sociale praksis, i de sociale teorier og metoder, der anvendes i det sociale arbejde og i lovgivning, der rammesætter de sociale indsatser.
Inklusion kan handle om tilknytningen til fællesskaber i og udenfor det sociale tilbud. Modulet tager derfor udgangspunkt i borgerens følelse af at høre til i disse fællesskaber, og hvordan du som socialarbejder, kan understøtte denne følelse.
Modulet kan tages som selvstændig efter- og videreuddannelse eller indgå som valgfrit modul på Den sociale diplomuddannelse.
Hvad får du ud af modulet?
- Forståelse for inklusion og eksklusions betydning i forhold til socialt arbejde
- Evnen til at analysere problematikker i dit arbejde med socialt udsatte på baggrund af større viden om, hvad der er på spil for målgruppen forhold til eksklusion og marginalisering
- Skærpet viden om inddragelse
- Forståelse og viden til at forstå hvordan målgruppen oplever de sociale indsatser, som de er en del af.
Fagligt indhold
På modulet vil du arbejde med, hvordan du i samarbejde med borgeren kan skabe broer til omverdenen, hvor der arbejdes med at identificere meningsfulde fællesskaber for borgeren at indgå i. Derudover vil du også skabe større forståelse for, hvordan du kan arbejde med at skabe fællesskaber og deltagelse indenfor det sociale tilbuds eller de kommunale rammer.
I undervisningen arbejder vi case-baseret, hvilket betyder, at du vil arbejde med konkrete situationer fra din hverdag. Du skal dertil være villig til at arbejde med modulets metoder og teorier i relation til din aktuelle praksis.
Vi vil på modulet komme ind på følgende tematikker:
- Teorier om inklusions- og eksklusionsprocesser herunder marginalisering og udstødning
- Inklusion og eksklusion i et internationalt og historisk perspektiv, herunder internationale konventioner
- Perspektiver på inddragelse
- Socialpolitisk og organisatorisk perspektiv på inklusion og eksklusion.
- Hverdagslivsteorier i forhold til diskurser i socialt arbejde
- Etik og menneskesyn
Hvem henvender forløbet sig til?
Modulet er for dig der arbejder med udsatte børn, unge og voksne og gerne vil styrke dine kompetencer med viden om inklusions- og eksklusionsbegreber. Du kan eksempelvis være uddannet socialrådgiver, sygeplejersker, pædagog eller lærer inden for det socialfaglige område.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.