Gå til hoved indhold
Diplommodul
Den sociale diplomuddannelse

Vellykket kommunikation med kolleger, borgere og pårørende kan have afgørende betydning for, om du lykkedes med dit arbejde. En god kommunikation danner grundlaget for samarbejdet og får tingene til at glide lettere i dagligdagen. Både den verbale og den nonverbale kommunikation er vigtig, og med kendskab til relevante modeller for kommunikation bliver du i stand til at håndtere komplekse praktiske problemstillinger inden for kommunikation og konfliktløsning i relation til socialt arbejde.

Modulet kan tages som selvstændig efter- og videreuddannelse eller indgå som en del af Den sociale diplomuddannelse.

Hvad får du ud af modulet?

Med modulet får du udvidet din kommunikationsmæssige værktøjskasse og bliver i stand til at:

  • begrunde og udvælge relevante kommunikative strategier og handlemuligheder i relation til udvalgte målgrupper
  • arbejde med forskellige modeller for konfliktløsning både i forhold til borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • igangsætte og støtte kommunikative forandrings- og udviklingsprocesser
  • udvikle kommunikation og samarbejdsrelationer i og uden for eget fagområde

Fagligt indhold

  • Kommunikationsteorier og metoder i socialt arbejde
  • Sociologiske og psykologiske perspektiver på kommunikation
  • Metoder til analyse af kommunikation og konflikt
  • Konfliktløsningsmodeller - herunder forskellige sociologiske og psykologiske perspektiver på kommunikation

Hvem henvender forløbet sig til?

Modulet er for dig, som arbejder med udsatte børn og unge, det kan være som myndighedssagsbehandler, pædagog, lærer, sundhedsplejerske mv.

Hvordan arbejder vi på modulet?

Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.

Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Få besked om fremtidige datoer

Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. 

Tak for din interesse

Tak for din interesse i forløbet. Du hører fra os, når der igen er fastsat nye datoer. 

Få vejledning og mere at vide

Charlotte Nielsen

Administrativ medarbejder

Telefon:
72691676

Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social

Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.

Udkommer 4-6 gange om året.