Databeskyttelse
GDPR-forordningen er kommet for at blive - og du er nødt til at kende og forholde dig til den! Der er stor vægt på at beskytte personlige data for medarbejdere og borgere, og det er lagt ud i den enkelte enhed at sikre, at det sker.
Har du ansvaret for datasikkerheden i jeres enhed? Måske du håndterer dagligt data på borgere, medarbejdere mv. i jeres organisation? Eller du har et medansvar for, at I lever op til forordningen og at GDPR er mere end bare en forkortelse i jeres afdeling? Så kan modulet her hjælpe dig med at håndtere persondataretlige problemstillinger juridisk korrekt.
Fagligt indhold
Modulet giver dig viden og kompetencer i håndtering og beskyttelse af personfølsomme data.
Du kommer til at arbejde med:
- Persondataretten og juridisk metode, og du får viden om hvordan modellerne hænger sammen med praksis.
- Vurdering og formidling af problemstillinger i forbindelse med databeskyttelse og behandling af personlige data .
- At vælge de rette modeller og metoder til at løse konkrete problemer, der er relateret til håndtering af personfølsomme oplysninger i forhold til kolleger og borgere.
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet henvender sig til alle, der arbejder med håndtering af data og datasikkerhed i offentlige organisationer.
Hvad får du ud af modulet?
Med modulet bliver du i stand til at håndtere spørgsmål om datasikkerhed og personoplysninger.
Du kan relatere dem til din egen hverdag og de situationer, du bliver stillet overfor, når spørgsmål om datasikkerhed opstår. Du kan nu også indgå i samarbejdet om datasikkerhed med en ballast af både juridisk og metodemæssig viden.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Jette Andreasen
Studievejleder
Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation
Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.