Turbo
Ledelse i praksis
For dig der er ledig
Dette modul er målrettet ledige, der enten har ret til 6 ugers jobrettet kursus som findes på den nationale positivliste eller et jobrettet kursus som findes på den regionale positivliste.
Forløbet findes på den nationale positivliste og den regionale positivliste med kursuskode 37454.
Information til dig, der er ledig
Ret til 6 ugers jobrettet kursus bevilliget af din A-kasse - Findes på den nationale positivliste
Du tilmelder dig via tilmeldingsknappen og skriver hvilken a-kasse du er medlem af. Derefter udfylder du blanket AR237, hvor du kun skal udfylde første side med dine personlige oplysninger. Herefter sendes blanketten, dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, samt navn og mail på din a-kasse til ucnact2learn@ucn.dk att. sekretæren på modulet. Oplysningerne finder du nederst på siden.
Ret til 6 ugers kursus bevilliget af dit Jobcenter - Findes på den regionale positivliste
Du tilmelder dig via tilmeldingsknappen, vedhæfter dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, skriver hvilket Jobcenter du er tilknyttet samt navn og mail på din jobkonsulent. Ansøgning til kurset foregår via blanket AF71. Vi udfylder blanketten, og din ansøgning bliver herefter videresendt til dit jobcenter.
Bemærk at jobcenterets behandling af ansøgninger om uddannelsesydelse kan tage op til flere uger. Find mere information om uddannelse for ledige på www.star.dk
Hvad driver dig som leder? Og hvordan påvirker din motivation din lederpraksis og dine medarbejdere? Det kan du blive klogere på med modulet Ledelse i praksis.
På modulet styrker og udvikler du din lederprofil. Du får kendskab til de ledelsesmæssige krav og forventninger, som knytter sig til lederrollen. Du lærer at identificere og vurdere dine egne personlighedstræk og psykologiske drivkræfter i din rolle som leder, og du bliver bedre til at anvende ledelseskommunikation som en central del af din egen ledelsespraksis.
Hvad får du ud af modulet?
Med dine nye kompetencer kan du varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis.
Du har viden om forskellige ledelsesformer og deres effektivitet i konkrete situationer. Du kan gøre brug af forskellige kommunikative strategier, og du har redskaber til at håndtere konflikter.
Et af nøgleelementerne på Ledelse i praksis er vores brug af Insights personprofiler, der giver en unik selvindsigt og forståelse for dine styrker og udviklingsområder.
Med Insights får du værdifulde indsigter i din egen adfærd og kommunikationsstil samt forståelse for, hvordan du bedst samarbejder med andre.
Dette redskab skaber ikke blot et solidt grundlag for personlig vækst, men også for stærkere og mere effektiv lederskab.
Vær opmærksom på, at dette element ikke er en del af Ledelse i praksis om aftenen.
Hvem henvender forløbet sig til?
Modulet i Ledelse i praksis henvender sig til dig, som arbejder – eller har en ambition om at arbejde - med ledelsesmæssige opgaver. Du har typisk nogle års ledererfaring, men ingen formel lederuddannelse. Du kan også have ledelsesopgaver uden personaleansvar - for eksempel i en koordinatorfunktion.
Fagligt indhold
På modulet arbejder du med din egen lederprofil og med forskellige ledelsesformer og deres effektivitet i konkrete situationer. Du lærer at forstå betydningen af dialog som værktøj og at forholde dig bevidst til din kommunikation.
Med udgangspunkt i en grundlæggende forståelse for kommunikationsprocessen får du redskaberne til at håndtere forhandlingssituationer, dialog i formelle møder og at præsentere budskaber og problemstillinger.
Du får viden om de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for læring og udvikling. Du får indsigt i sparring som grundlag for andres udvikling, og du lærer om brugen af pædagogisk og følelsesmæssig teori i egen- og personaleudviklingsprocesser. Du lærer også om konflikttyper og konfliktens grundlæggende natur.
Modulet giver dig viden om og erfaring inden for:
- Ledelsesteori
- Kommunikation
- Lærings- og udviklingsprocesser
- Konflikthåndtering
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.