Fagligt løft i matematik - Elever i matematikvanskeligheder
Med afsæt i den nyeste viden om matematikdidaktik får du inspiration til at skabe en undervisning, der er mere differentieret og hjælper elever i matematikvanskeligheder. Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Hvad får du ud af kurset?
For nogle elever bliver matematikken en stor udfordring af forskellige årsager. Vi kigger ind i de mulige årsager, og hvordan vi på bedste vis kan få alle elever til igen at lære sig noget i matematikundervisningen.
Målet med kurset er, at deltagerne får større indblik i de komplekse problemstillinger, der er vedrørende elevers vanskeligheder i matematik, og dermed opnår større mulighed for at tilrettelægge undervisningen.
Når du har gennemført kurset, bliver du i stand til at bruge og få øje på relevante pædagogiske indsatser i relation til elevers vanskeligheder i matematik.
Du bliver desuden i stand til at kortlægge elevens holdning, forudsætninger og motivation til faget matematik.
Du stifter bekendtskab med forskellige undervisningstiltag for elever med særlige behov. Når du har gennemført kurset, vil du være i stand til at planlægge differentieret undervisning og forholde dig til behov for støttemuligheder og hjælpemidler.
Søg økonomisk støtte til dette kursus
Du har to muligheder for at søge økonomisk støtte til dette kursus: Du kan enten søge støtte gennem Novo Nordisk Fonden eller gennem Den Kommunale Kompetencefond.
Novo Nordisk Fonden (ansøgningsfrist: 27. oktober 2026)
Novo Nordisk Fonden kan dække kursusgebyr, vikarudgifter samt tre udviklingsdage. Ansøgning om tilskud skal indsendes til Novo Nordisk Fonden, inden du tilmelder dig kurset.
Du finder vejledning og ansøgningsskema på Novo Nordisk Fondens hjemmeside.
Den Kommunale Kompetencefond
Den Kommunale Kompetencefond kan dække op til 80 % af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads. Læs mere på ucn.dk/fagkurser.
Hvis du mod forventning ikke får tilskud fra Kompetencefonden, kan du framelde dig kurset inden tilmeldingsfristen.
Vigtigt
For begge støttemuligheder gælder, at du bør søge hurtigst muligt, da antallet af pladser er begrænset.
Fagligt indhold
På kurset lærer du om:
- Elever i matematikvanskeligheder - identifikation af de områder, hvor eleverne har særlige vanskeligheder, fx grundlæggende regnefærdigheder, talforståelse eller problemregning
- Tilpassede strategier – Anvendelse af pædagogiske strategier som konkret materiale, visualisering, spil og differentierede opgaver
- Styrkelse af motivation og selvtillid – Fokus på en anerkendende tilgang, der hjælper elever i matematikvanskeligheder i at opbygge en positiv relation til faget
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der er matematiklærer i grundskolen og som ønsker større fagdidaktisk indsigt i feltet af elever med matematikvanskeligheder.
Praktisk information
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
→ Få Hjælp til tilmelding
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 13.00
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - dagtilbud eller skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer.
Udkommer 2-4 gange om året.