Onboarding kursus for undervisere på FGU
At træde ind som underviser på FGU-arenaen kan være en overvældende oplevelse. Uddannelsen er ny, der er ny bekendtgørelse, nye begreber, didaktiske principper osv.
Du møder nye kollegaer, der har været med fra starten, og som har været i gang med et kompetenceforløb, som har gjort dem skarpere i de forventninger, der er til undervisere på FGU i forhold til undervisningens tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering.
Undervisningen på FGU bygger primært på de 15 didaktiske principper. På dette 2 dages online-kursus i onboarding får du en grundig introduktion til de bærende elementer i den didaktiske planlægning af din undervisning.
Hvad får du ud af kurset?
På kurset får du viden om og kompetencer i at arbejde med bl.a.:
- Baggrunden for FGU’en og didaktikken.
- Nedbrydning af mål fra fagbilag/læreplaner til konkrete synlig læringsmål i elevsprog og opstille tegn for elevens læring.
- Differentiering som er uomgængelig i FGU, fordi eleverne på et hold er på forskellige niveauer. Forskellige former for undervisningsdifferentiering præsenteres, der kan give inspiration til, hvordan du kan planlægge en differentieret undervisning.
- Det særlige ved Helhedsorienteret undervisning og værktøjer til planlægning af helhedsorienterede forløb både i eget fag men også på tværs af fag.
- Opbygning og indhold af arbejdsportfolio herunder de forskellige prøveformer i FGU.
- Den lærende samtale, som vurdering af elevens læringsudbytte og mulighed for indsigt i elevens tænkning.
Praksisnært kursus
Kurset gennemføres som online kursus, med fast tilknyttet underviser. Kurset bygger på en kombination af oplæg, dialog, værktøjer og praktiske metoder. I løbet af kurset sættes dine egne erfaringer i spil og omsættes i forhold til dagens oplæg, metoder og værktøjer.
Vi lægger stor vægt på, at du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde og undervisning.
Som deltager forventes det, at du bidrager aktivt under kurset, der veksler mellem oplæg, øvelser og praktiske metoder.
Dette modul afholdes som online undervisning.
Online undervisning afholdes som 100% online og foregår som en veksling imellem fastlagte online dage (live-stream) og fleksible online perioder/uger.
Læs mere om online undervisning.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.