Pædagogik og kommunikation - praktikvejledning tilrettelagt for lægesekretærer og sundhedsadministrative medarbejdere
Vil du forbedre dine kommunikative og pædagogiske færdigheder og blive endnu bedre til dit arbejde som praktikvejleder for studerende fra den Sundhedsadministrative koordinatoruddannelse?
Dette akademimodul vil styrke din vejlederrolle og dit samarbejde med dine studerende.
Hvis du er ansat i sygehusvæsenet Region Nordjylland finansieres deltagerbetalingen til dette modul af en regional pulje. I den forbindelse skal du benytte følgende oplysninger: EAN.nr 5798003281018 og CVR nummer 29190941.
Hvem henvender forløbet sig til?
Praktikvejledere, der er ansvarlige for uddannelse af studerende som Sundhedsadministrative koordinatorer.
Fagligt indhold
- Pædagogiske og kommunikative teorier og deres anvendelse i praksis. Dvs. teorier omhandlende hvordan voksne lærer, ungdomskulturen og om de læringsmæssige hensyn, der kan være hos studerende
- Didaktiske overvejelser og kommunikation i lærings- og vejledningsprocesser
- Vejledningsbegrebet, vejlederrollen og forskellige modeller for vejledning
- Evaluering
- Den anerkendende tilgang og systemisk kommunikationstræning gennem spørge- og lytteteknik
Dit udbytte af modulet
Forløbet giver dig kompetencerne til at:
- Blive en dygtig vejleder, der er i stand til at reflektere over egen vejlederrolle, sætte refleksionsprocesser i gang og give feedback til studerende
- Tilrettelægge undervisning af studerende, som du skal uddanne og med baggrund i teori udvikle deres viden, færdigheder og kompetencer
- Løse kommunikative og pædagogiske udfordringer i vejledning
- Arbejde struktureret med at udvikle, gennemføre og evaluere kommunikative og pædagogiske processer
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.