Ledertalentudvikling - et diplomforløb baseret på Diplomuddannelsen i ledelse - Hjørring Kommune
Dette talentudviklingsforløb er et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, der henvender sig til dig, der er lederspire, helt ny leder eller kommende leder. Formålet med forløbet er at udvikle kompetente ledertalenter, som i fremtiden kan løfte ledelsesopgaven og være med til at skabe et stærkt fundament for fremtidig vækst og udvikling i organisationen.
På uddannelsen vil du som deltager få konkrete øvebaner i din daglige praksis, ligesom du vil få sparring fra en konsulent og din egen leder undervejs.
Talentudviklingsforløb er bygget op om tre moduler fra Diplomuddannelsen i ledelse, som tilmeldes særskilt:
- Modul 1 - Det personlige lederskab og forandring (10 ECTS-point)
- Modul 2 - Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling (10 ECTS-point)
- Modul 3 - Organisation, udvikling og samskabelse (10 ECTS-point)
Hvad får du ud af uddannelsesforløbet
Med dette ledertalentudviklingsforløb i rygsækken bliver du klædt på til at varetage ledelsesopgaver, og med forløbet kan du komme i spil til fremtidige lederstillinger.
Du får:
- Viden og redskaber til at varetage ledelsesopgaver og påtage dig en lederstilling.
- Et skarpt blik for at analysere, planlægge og udføre ledelse.
- Indblik i ledelse i en organisatorisk kontekst og støtte undervejs i at afklare og praktisere din ledelsesopgave.
- Kompetencegivende uddannelsesmoduler, som du kan bygge videre til en fuld uddannelse.
Fagligt indhold
-
Gennem uddannelsesforløbet vil du komme til at arbejde med følgende temaer:
- Modul 1: Det personlige lederskab” (1. halvår) - baseret på diplommodulet Det personlige lederskab og forandring.
På dette modul får du forståelse for ledelsesbegrebet og de rammer og vilkår, der er for offentlig ledelse. Der er fokus på egen ledelsesmæssige kommunikation i forhold til at opbygge tillidsbaserede relationer til andre. Vi arbejder desuden med sammenhængen mellem ledelsesidentitet, ledelsesværdier og ledelsesetik i forhold til at udvikle egen ledelsespraksis.
- Modul 2: Ledelse af kerneopgaven (2. halvår) - baseret på diplommodulet Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling.
På dette modul er der særligt fokus på at lede den faglige udvikling. Der er fokus på samarbejde, motivation og magt i det relationelle samspil. Som deltager får du kompetencer til at gennemføre professionelle samtaler med medarbejdere, og til at lede og understøtte medarbejderes læring og kompetenceudvikling med blik for den samlede opgaveløsning.
- Modul 3: Ledelse på organisationens vegne (3. halvår) - baseret på diplommodulet Organisation, udvikling og samskabelse.
På modulet er der fokus på organisationens betydning for ledelsesopgaven. Der arbejdes med modeller til at forstå organisationen, ligesom der arbejdes med modeller til strategisk udvikling af organisationen. Der er et særligt fokus på det tværgående og helhedsorienterede samarbejde, herunder ledelse af organisatoriske og tværorganisatoriske processer med henblik på implementering og forankring.
Hvem henvender forløbet sig til?
Forløbet henvender sig til dig, der er lederspire, helt ny leder eller kommende leder.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation
Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.