Psykosocial rehabilitering – Aalborg Kommune
På modulet får du grundlæggende færdigheder i sundhedsfremme, rehabiliterings- og recoveryteori, samt metodeanvendelse til at skabe en borgerinddragende og samarbejdende tilgang i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser.
Modulet klæder dig på til at arbejde med flere psykosociale indsatser i dit arbejde med rehabilitering, og forløbet hjælper dig til at navigere i feltets psykosociale dilemmaer og styrke borgerens perspektiv – mennesket først.
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
På modulet vil du blive præsenteret for prøvehandlingsmodellen og med udgangspunkt i modellen iværksætte et sundhedsfremmende tiltag hos en gruppe af borgere eller en enkelt borger. Under-visningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, case arbejde og individuelle studier og refleksioner.
Hvad får du ud af modulet?
Forløbet giver dig de bedste forudsætninger for at:
- stå i spidsen for en kompleks psykosocial rehabiliteringsproces med en faciliterende tilgang
- arbejde med sundhedsfremme og borgerinddragelse gennem recovery-orienteret rehabilitering
- reflektere over din egen rolle og dit samarbejde med borgeren
- vurdere teoretiske, praktiske og etiske problemstillinger forbundet med den psykosociale rehabilitering
Fagligt indhold
- Definition af grundbegreberne rehabilitering, recovery og sundhed – samt sammenhængen mellem disse
- Grundbegreberne ud fra den bio-psyko-sociale model
- Sundhed som et middel til det gode liv
- Mental sundhed, trivsel og livskvalitet
- Ulighed i sundhed
- Sundhed og sårbarhed
- Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i relation til rehabilitering og recovery
- Rehabilitering og recovery fra begreb til praksis
- Målgruppens forudsætninger for deltagelse i recovery og rehabilitering under hensyntagen til diagnoser, handicaps m.m.
- Sundhedsfremme – pædagogen som sundhedspædagogisk jonglør
- Krop og sygdom
Hvem henvender modulet sig til?
Dette modul er særligt skræddersyet til medarbejdere i Aalborg Kommune.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.