Robotteknologi og Introduktion til Industriel 3D-print - Nordland Fagskole
Dette fag giver dig en grundig introduktion til robotteknologi og industriel 3D-print med afsæt i virkelighedsnære problemstillinger. Du arbejder både teoretisk og praktisk med en 6-akset robotarm og relevante programmeringsmetoder. Forløbet er tilrettelagt, så du kan overføre læringen direkte til din daglige praksis.
Hvad får du ud af forløbet?
- Viden om grundlæggende robotteknologi og industriel anvendelse af 6-aksede robotter
- Forståelse for de fysiske kræfter og bevægelser, der påvirker robotter i drift
- Kompetencer i forskellige programmeringsmetoder til robotprogrammering
- Indsigt i maskinsikkerhed og gældende standarder for industrielle robotceller
- Erfaring med at koble teori og praksis gennem laboratorieopgaver og praksisnære cases
- Et højere refleksionsniveau i forhold til egen undervisning og teknologianvendelse
Fagligt indhold
- Introduktion til robotteknologi med fokus på 6-aksede robotarme
- Grundlæggende beregning af fysiske kræfter og bevægelser i robotter
- Programmeringsmetoder til industriel robotprogrammering
- Industriel 3D-print og samspillet mellem robotteknologi og produktion
- Maskinsikkerhed i robotceller iht. udvalgte standarder for maskiner og industrielle robotter
- Praktiske laboratorieopgaver og virksomhedsrelaterede cases
- Refleksiv praksislæring (RPL) med fokus på erfaringer, dialog, samarbejde og anvendelse i egen praksis
Hvem henvender forløbet sig til?
Udbuddet henvender sig til undervisere og fagprofessionelle, der arbejder med – eller ønsker at arbejde med – robotteknologi, automation og industriel 3D-print i en erhvervs- eller teknisk uddannelseskontekst.
Faget er relevant for dig, der vil styrke dine teknologiske kompetencer og samtidig udvikle din didaktiske praksis gennem refleksion og praksisnær læring.
Læs mere om forløbet
Dette undervisningsforløb er et micro-credential-forløb. Et kort, fokuseret uddannelsesforløb, hvor du får et bevis for den viden og de færdigheder og kompetencer, som du opnår.
Beviset er stabelbart. Det betyder, at du har mulighed for at kombinere det med beviser fra andre beslægtede micro-credentials-forløb og opnå, hvad der svarer til gennemførelsen af et større efteruddannelsesforløb, f.eks. et modul.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.