Sundhed, friluftsliv og natur med fokus på særlige målgrupper
Forskningen viser, at friluftsliv og bevægelse i naturen blandt andet fremmer:
- Menneskers mentale og fysiske sundhed
- Evnen til at være social og klare sig godt sammen med andre
- Vores opmærksomhed og koncentration
- Evnen til at lære nye ting
Natur- og friluftsaktiviteter kan derfor være med til at styrke dine borgeres livskvalitet og trivsel. På dette modul lærer du, hvordan forskellige målgrupper kan få gavn af aktiviteter i naturen. Du får også redskaber til, hvordan du kan planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende natur- og friluftslivsprojekter i netop din institution.
Arbejder du indenfor det specialiserede socialområde?
Få modulet betalt
Arbejder du på et botilbud, et opholdssted, en døgninstitution el. lign.? Social- og Boligstyrelsen har afsat midler til betaling af deltagergebyret for efteruddannelse af personale på det specialiserede socialområde.
På modulet i Sundhed, friluftsliv og natur med fokus på særlige målgrupper kan vi derfor tilbyde 15 gratis pladser med studiestart enten 29. januar 2026 eller 4. februar 2027. Pladserne er først-til-mølle.
Vigtigt i forbindelse med tilmelding
Når tilmeldingen fører dig ind på nemStudie, skal du under betalingsmetode vælge "min arbejdsgiver betaler" (selvom moduler er gratis) og uploade et dokument med EAN-nummer eller CVR-nummer på din arbejdsgiver.
Læs mere om de gratis pladser udbudt af Social- og Boligstyrelsen og få svar på spørgsmål.
Hvad får du ud af modulet?
På modulet lærer du, hvordan natur- og friluftsaktiviteter hænger sammen med sundhed, og hvordan du kan bruge natur- og friluftsaktiviteter til at fremme sundheden hos forskellige grupper af mennesker.
Du får kompetencer til at bruge denne viden i praksis, så du f.eks. kan:
- vejlede andre i at gennemføre friluftsaktiviteter, der fremmer sundhed
- deltage i sundhedsrelaterede natur- og friluftslivsprojekter
- tilrettelægge natur- og friluftsaktiviteter til forskellige grupper af mennesker på egen hånd
- identificere og nedbryde folks barrierer for at ændre sundhedsvaner
- bruge moderne teknologi til at gøre friluftsaktiviteter mere spændende
"Uddannelsen er ikke kun en professionel rejse, men også en personlig rejse".
Helene
SocialpædagogLæs Helenes historie.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Undervisningen veksler mellem teori og friluftsaktiviteter i naturen.
Vi vil for det meste være ude i naturen, hvor vi arbejder med både praktiske aktiviteter og teori i samme lektion. Denne undervisningstilgang kalder vi Refleksiv Praksislæring. Det betyder, at vi hele tiden tænker over, hvordan dine oplevelser og læring i naturen kan kobles sammen med teori. Du kommer også til at reflektere over, hvordan denne viden kan formidles til forskellige målgrupper. På den måde får du både en praktisk og en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem natur-, friluftsaktiviteter og sundhed.
Modulet afsluttes med en eksamen, som vi afholder i naturen, så rummet for eksamen lægger op til at bruge naturen.
Du vil typisk møde medstuderende med vidt forskellige erfaringer og kompetencer inden for friluftsliv og sundhed. Vi sætter jeres forskellige erfaringer i spil i undervisningen, hvor vi sammen skaber et trygt og godt læringsrum med mulighed for at lære af hinanden.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring
Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer.
Udkommer 2-4 gange om året.