Campus Skolevangen i Hjørring

Et godt studiemiljø betyder mere, end du tror. På Campus Skolevangen er smukke omgivelser, kreativitet og sammenhold i centrum.

På Campus Skolevangen har du både mulighed for at fordybe dig og udfolde dig kreativt. I biblioteket er der plads til at arbejde alene eller sammen med din gruppe. Du kan bruge vores moderne idrætshal med klatrevæg og springgrav samt vores motionsrum og svømmehal. Derudover kan du benytte vores skønne Cafe Mellemrum, som er indrettet i retostil, når du skal have ladt batterierne op. På Campus Skolevangen er der alt, der skal til, for at du får et godt studiemiljø.


Brug faciliteterne

På adressen finder du en lang række specialindrettede lokaler til værkstedsaktiviteter som musik, drama, bevægelse og naturfag, samt et moderne færdighedslaboratorium.

Du bliver ikke alene - på dette campus vil du møde studerende som læser til:

  • Lærer
  • Meritlærer
  • Natur- og kulturformidler
  • Pædagog
  • Sygeplejerske

 

Du har fri adgang 24 timer i døgnet

På Campus Skolevangen er der fri mulighed for at bruge faciliteterne efter skoletid. Dit studiekort giver adgang til campus døgnet rundt, og overalt på campus er der lounge- og arbejdszoner. Her kan du og dine medstuderende arbejde i grupper eller slappe af.

Mød de andre studerende i fredagsbaren

I løbet af et studieår afholdes en række traditionsrige arrangementer, der giver studiemiljøet puls og er tilbagevendende højdepunkter. Blandt andet kan du deltage i studiecafe på tværs, idrætsaktiviteter, festlige juleafslutninger og farverige intro-, dimissions- og studenterfester. Derudover er der også en veldrevet fredagsbar, hvor du kan slutte ugen af sammen med dine medstuderende.

 


Her møder du underviserne i undervisningslokalet - og mange andre steder

På UCN kan du forvente at møde undervisere og studieledere i din hverdag. Har du brug for hjælp, kan du altid kontakte dem og få svar på dine spørgsmål. Undervisningen foregår som regel på hold i almindelige undervisningslokaler og i nogle tilfælde i vores festsal eller foredragssal, når der er fælles oplæg.