Gå til hoved indhold
Akademimodul
Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Der er mange målgrupper i borgerkommunikation og mange kommunikationskanaler at navigere imellem. På forløbet Borgerkommunikation styrker du dine kompetencer inden for kommunikation med borgere, og du får indsigt i de forskellige digitale kommunikationsplatforme.

Du lærer at arbejde med kommunikationsplanlægning og med strategier for forskellige digitale kanaler. Du lærer også, hvordan du vejleder og understøtter borgernes digitale kompetencer.

Forløbet styrker ligeledes dine kompetencer inden for både skriftlig og mundtlig kommunikation.

Modulet kan tages som selvstændig efteruddannelse eller som en del af akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Hvad får du ud af modulet?

Med dine nye kompetencer kan du kommunikere effektivt og præcist til borgere og brugere af det offentliges hjemmesider og digitale services.

Du kan skrive målrettet og læsevenligt, og du kan planlægge og gennemføre en mundtlig vejledning i forbindelse med eksempelvis digitale selvbetjeningsløsninger.

Hvem henvender modulet sig til?

​​Modulet er relevant for dig, der arbejder med – eller har lyst til at arbejde med – borgerkommunikation i den offentlige administration i kommune, region eller stat.

Fagligt indhold

Modulet stiller skarpt på den effektive kommunikation med borgere og brugere af offentlige kommunikationsplatforme.

I løbet af modulet beskæftiger du dig med:

  • Kommunikationsplanlægning
  • Skriftlig og mundtlig kommunikation til forskellige målgrupper
  • Det retslige grundlag for offentlig kommunikation
  • Internettets og de forskellige digitale kanalers muligheder, svagheder og udfordringer

Hvordan arbejder vi på modulet?

Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.

Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Få vejledning og mere at vide

Camilla Brogaard Hansen

Administrativ medarbejder

E-mail:
cah@ucn.dk
Telefon:
72690409

Jette Andreasen

Studievejleder

Åben studievejledning tirsdag og torsdag kl. 9.00-15.00.

Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation

Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.

Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.